'Selvom jeg var færdig med at være praktikant, så var jeg ikke helt færdig med Røde Kors”

Da Ellen Thygesen blev færdiguddannet, fik hun ikke det arbejdsliv, hun havde forestillet sig. Hun sendte jobansøgninger afsted, mens vennerne fik arbejde og begyndte på nye kapitler i deres liv. Selv havde hun brug for et sted at gå hen og det fandt hun hos Røde Kors.  

Ellen Thygesen er 31 år og har haft bopæl i Brønshøj de seneste seks år. Til daglig arbejder hun som kontorelev i DSB, men hendes vej ind i Røde Kors begyndte på Københavns Universitet, hvor hun studerede informationsvidenskab. I 2024 kom hun i praktik hos Røde Kors, hvor hun arbejdede med SEO. Praktikken sluttede, men hendes tilknytning til organisationen gjorde ikke.  

”Jeg startede der som universitetspraktikant,” fortæller hun, ”og da jeg så var færdig med at være praktikant, så var jeg ikke helt færdig med Røde Kors,”.  

Hun forsatte som frivillig, mens hun skrev speciale, men da hun senere blev færdiguddannet, stod hun uden arbejde. I stedet for kun at bruge lange dage på jobansøgninger kom hun ugentligt på Røde Kors’ hovedkontor, hvor hun kunne arbejde med kommunikation.  

Med tiden blev Røde Kors mere end et sted at udføre meningsfulde opgaver. De ansatte tog godt imod hende, og hun knyttede sig til flere af dem. I en periode, hvor hun ikke så så mange mennesker i hverdagen, blev fællesskabet derfor særligt betydningsfuldt for hende.  

”Det har hjulpet mig i forhold til noget ensomhed og noget fællesskab”, fortæller hun.  

Da Ellen Thygesen fortæller om ensomheden, tøver jeg et øjeblik, indtil jeg spørger: 

”Nu nævner du det med ensomheden, er det noget du har lyst til at dykke ned i?” 

”Det kan vi godt”, svarer hun 

”Jeg har altid været sådan introvert og stille. Genert”, indrømmer Ellen Thygesen. 

Det har nemlig ikke altid været helt så nemt for hende at finde venner, særligt som voksen. Hun oplever, at det kan være svært at skabe nye relationer i et samfund, hvor mange allerede har etableret deres vennekreds, og hvor det kan være svært at blive en del af fællesskabet. I tiden hvor Ellen Thygesen stod uden arbejde, oplevede hun, hvordan de mennesker omkring hendes pludseligt fik travlt med deres egne liv. Nogle fik jobs, mens andre begyndte at stifte familier. Selv stod hun tilbage og ledte efter arbejde.  

”Når de andre får ting at gå i gang med, så kan det godt føles ensomt at gå der alene og lede efter job”, fortæller hun.  

Hos Røde Kors fandt hun et sted, hvor hun kunne bruge sine evner, møde mennesker og føle, at det, hun lavede, havde en betydning. Men det gav hende også noget andet.  

”En tro på at jeg kunne noget.”  

At få lov til at lave nogle arbejdsopgaver og få at vide at det arbejde hun lavede, var godt, betød meget for Ellen Thygesen.   

Røde Kors blev også et samlingspunkt for det sociale.  

”Det er også fedt at komme forbi kontoret og sige hej og tage en kop kaffe. Det gør jeg stadig en gang imellem,” og hun fortæller at ”hvis man bare generelt går og mangler noget at lave så er det også ekstra fedt at få mulighed for at komme ud, møde nogle mennesker, lave noget meningsfuldt, bruge tiden på noget. Det føler jeg også gør noget for ens livsglæde”.   

Gennem sine forskellige roller hos Røde Kors har Ellen Thygesen fundet ud af, hvilken retning hun gerne vil gå i arbejdslivet.  

”Altså det var først efter at jeg blev praktikant der, at jeg fandt ud af at jeg gerne ville arbejde med kommunikation sådan helt generelt,” siger hun. 

Hun drømmer om at arbejde med kommunikation i en NGO, hvor hun kan kombinere kreativitet med et formål, der rækker ud over hende selv.  

For Ellen Thygesen er det ikke nødvendigvis et krav, at hun selv står ansigt til ansigt med de mennesker, organisationen hjælper. Hun kan også finde mening i at være med til at skabe de rammer, der gør det lettere for andre at få hjælp. I dag er Ellen Thygesens rolle i Røde Kors anderledes end tidligere. Efter hun fik arbejde i DSB, blev hun en del af organisationens SoMe-team i kommunikationsafdelingen. Hun beskriver ikke sig selv som SoMe ekspert, men hun er glad for at få lov til at prøve kræfter med en ny del af kommunikationsarbejdet.  

Mod slutningen af vores samtale falder mit blik på blomsten, der er tatoveret på Ellen Thygesens arm. Den har hun selv tegnet.  

Ellen Thygesen er bevidst om, at frivilligt arbejde ikke kun har betydning for den enkelte frivillige. Hun mener også, at der er brug for mennesker, der er villige til at bruge deres fritid på at hjælpe andre.  

”Man hører jo også om, at der findes flere og flere ensomme mennesker. Så i de initiativer, hvor der er behov for det, er det jo også vigtigt med frivillige,”  

For Ellen er frivillige med til at udfylde et behov, som det lønnede personale ikke nødvendigvis kan dække alene. De kan træde til og hjælpe mennesker, der eller risikerer ikke at få den støtte, de har brug for.  

Hun er derfor heller ikke i tvivl om, hvad hun vil sige til andre, der overvejer at blive frivillige:  

”Gør det. Man får en masse ud af det” 

For Ellen Thygesen blev Røde Kors i første omgang en mulighed for at få erfaring fra arbejdsmarkedet. Siden blev det er sted, hvor hun fandt ud af, hvad hun gerne vil arbejde med, og hvor hun samtidig fandt mennesker, hun kom til at holde af.  

Hun meldte sig ikke som frivillig med en forventning om at finde et fællesskab, der skulle få så stor betydning for hende. Men det er blevet en del af det, hun tog med sig.  

Og derfor fortsætter hun.