- Vær med
- /
- Administration og kommunikation
- /
- Rekruttering og Velkomst
REKRUTTERING OG VELKOMST
Giv nye frivillige en god start på deres frivillige rejse i Røde Kors Hovedstaden!
Bliv frivilligDet frivillige team i Rekruttering og Velkomst sikrer, at nye frivillige får en nem og god start i Røde Kors Hovedstaden. Det sker gennem telefoniske matchsamtaler, hvor vi fortæller om de mange muligheder, man som frivillig har, for at gøre en forskel og hjælper med at tage beslutningen om hvilken aktivitet, der passer bedst til vedkommende. Derudover afholder Rekruttering og velkomst Velkomstmøder som blandt andet giver nye frivillige viden omkring Røde Kors bevægelsen.
Dine muligheder som frivillig i Rekruttering og Velkomst
MATCHTEAMET
Som frivillig matcher skal du have interesse for at møde mennesker der hvor de er og hjælpe med at finde lige dén aktivitet, som de brænder for. Det er derfor vigtigt at have gåpåmod og være klar på at lære nyt materiale at kende. I Matchteamet skal du være god til at have et stort overblik, når du er i telefonisk kontakt med personer, der gerne vil have din vejledning i, hvilken aktivitet, der passer til dem og deres forventninger til frivilligt arbejde. Det er et krav, at du kan stille egen computer til rådighed. Derudover er gode IT-kundskaber en stor fordel.
Som frivillig matcher skal du kunne afsætte 2 timer cirka 2 gange om måneden. Opgaven udføres på Røde Kors Hovedstadens sekretariat i tidsrummet 16-21 på mandage og 16-18 på onsdage.

UNDERVISER
Som frivillig underiser skal du have lyst til og mod på at undervise og formidle foran et publikum og fortælle om Røde Kors bevægelsen samt Røde Kors Hovedstadens mange aktiviteter.
Som frivillig underviser underviser du til et Velkomstmøde en gang månedligt. Velkomstmøderne foregår typisk torsdage i tidsrummet 16.30-20.
Derudover skal du som en del af Rekruttering og Velkomst holde dig ajour på, hvad der sker i Røde Kors Hovedstaden gennem vores fælles digitale platform samt deltage i teammøde ca. hver 6. uge.
