Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Som frivillig på sekretariatet eller i økonomifunktionen kan du være med til at understøtte husets mange aktiviteter gennem administrative eller praktiske opgaver på kontoret – for eksempel med bogføring eller i receptionen. Samtidig er arbejdet i administrationen en god mulighed for at lære organisationen og dens ansatte at kende. Hvis du har interesse for administration, er serviceminded og har en god telefonstemme eller teknisk snilde, er der garanteret en opgave, som venter på at blive løst af dig.

Som frivillig på sekretariatet kan du varetage forskellige opgaver – vi har fire forskellige funktioner. Det kan enten være i Økonomifunktionen, på Seniorkontoret, I Team Service eller Eventteamet.

 

Dine fire muligheder som frivillig på sekretariatet

ØKONOMIFUNKTIONEN

Frivillige i økonomifunktionen bistår hver uge vores økonomiafdeling med eksempelvis kreditorbogføring, debitorstyring, afstemninger og finansbogholderi for vores mange genbrugsforretninger. Du hjælper økonomiafdelingen i Røde Kors Hovedstaden og Samaritterne. Som frivillig vil du indgå i økonomifunktionens frivilligteam.  

Hvad forventer vi af dig?  

Frivillige i økonomifunktionen er typisk pensionerede regnskabsmedarbejdere, som elsker deres økonomiarbejde og samværet med kollegaer. Som frivillig skal du have flair for IT, herunder Office-pakken, især Excel. Kende til økonomisystemer (vi bruger AX og e-conomic). Vi forventer, at du arbejder struktureret og systematisk, har en positiv indstilling og høj arbejdsmoral.  

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

I økonomiafdelingen skal du kunne afsætte en halv til en hel dag om ugen, helst om mandagen, hvor de øvrige frivillige mødes på vores sekretariat i dagtimerne.   

SENIORKONTORET

Seniorkontoret er et hyggeligt lille kontorfællesskab, med mange bolde i luften. På kontoret sidder der fast 1 koordinator, mens det skifter hvilke 2 administrative frivillige der er til stede – og måske den ene er dig? På Seniorområdet skaber vi fællesskaber for borgere over 65 år, hvor Seniorkontoret står for en stor del af den daglige drift.

Hvad forventer vi af dig?  

Alt efter hvilke dage og tidsrum der passer dig, vil du sidde med skiftende kolleger, der alle har det tilfælles, at de er engagerede og hygger sig med deres opgaver. Nogle dage er mere travle end andre, men der altid plads til både fokus, hygge og grin.  Opgavernes formes efter hvad der er aktuelt, og efter hvad du synes er sjovt. Uanset opgaven, bliver du klædt godt på til at kunne udføre den. Dog er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, efter grundig oplæring og har lyst til at få mange forskellige opgaver, både ad hoc og længerevarende.  

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

Opgaverne skifter, alt efter hvad der sker på Seniorområdet. Vores aktivitet Turtjenesten er en stor del af hverdagen, hvor vores deltagere hver dag ringer ind mellem kl. 9-12, og bestiller de ture de ønsker at deltage i. Udover Turtjenesten har vi over 16 andre senioraktiviteter, som løbende har brug for din hjælp.  

TEAM SERVICE

Som frivillig i Team Service er du en del af Røde Kors Hovedstadens sekretariat. Her hjælper du os med mange forskellige ting i den ”administrative” kategori. Du kan f.eks. være frivillige i vores reception, hvor du hjælper receptionisten med at besvare telefoniske henvendelser, omstilling og modtagelse af gæster, som en del af teamet vil du kunne hjælpe os med at registrere frivillige i vores database, vedligeholde og arkivere oplysningerne dér.

Hvad forventer vi af dig?  

Det vigtigste er at du er serviceminded og godt kan lide en travl arbejdsplads hvor der hele tiden sker noget.   

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

I receptionen er det vigtig for os at du kan dedikere en halv til en hel dag om ugen. 

EVENTTEAM

Røde Kors Hovedstaden har over 50 forskellige aktiviteter og tilbud om fællesskaber. Vi deltager i diverse arrangementer og messer, hvor vi udbreder kendskabet til vores aktiviteter.

Hvad forventer vi af dig? 

Som frivillig i vores Eventteam er det vigtigt at: 

  • Være engageret og deltagende i arrangementerne
  • Være opsøgende i forhold til deltagerne
  • Have praktisk sans
  • Håndtere flere opgaver på samme tid
  • Være smilende og hjælpsom 
  • Du har lyst til at deltage i det sociale samvær

Hvor og hvornår skal du hjælpe? 

Du vil deltage i arrangementerne, som oftest ligger i dagtimerne i hverdagen, men kan også ligge aften og weekend. Alle arrangementer afholdes i Hovedstadsområdet.

Tidsforbruget vil variere, men du skal forvente, at opgaven i gennemsnit vil kræve 5-7 timer af din tid ved 1-2 arrangementer hver måned. Du skal også afsætte tid til ét teammøde hvert kvartal og planlægning af arrangementerne på ca. 4 timer hver måned. 

Jeg vil gerne høre mere om at være frivillig

BLIV FRIVILLIG I

GENBRUG

Læs mere her

Du kan også blive frivillig i

KOMMUNIKATION

Bliv frivillig her