Røde Kors Herberg For Kvinder
Vi tilbyder hjemløse kvinder et midlertidigt sted at bo. Vores engagerede frivillige gør en kæmpe indsats for at skabe en tryg og aktiv hverdag for kvinderne.
Bliv frivilligOM RØDE KORS HERBERG FOR KVINDER
Røde Kors Herberg for kvinder er en selvejende institution med driftoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden.
Herberget drives efter § 110 i Serviceloven. Herberget har 27 døgnpladser – hvoraf 8 af pladserne er til unge i alderen 18-30 år.
Der er ikke krav om visitation eller henvisning fra kommunen for at få en plads på herberget. Man kan selv henvende sig ved at ringe til os og forespørge om en ledig plads.
Hvis der er ledige pladser, vil man komme til en visitationssamtale med henblik på afklaring af, om man er i målgruppen for herberget.
Fortællinger fra Herberget.
“Jeg blev smidt ud hjemmefra. Først blev jeg smidt ud hos min mor og så hos min far. Jeg skulle selv klare den derfra. Jeg havde ikke kontakt med dem og sov alle mulige steder.”
– Starten på en fortælling fra en ung kvinde, som har boet på Røde Kors Herberg.
Lyt til hendes fortælling samt fortællinger fra andre kvinder der har boet på herberget herunder.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere om Røde Kors Herberg For Kvinder, så kontakt herberget på telefon 38 61 95 03 eller mail rodekorsherberg@regionh.dk
BLIV FRIVILLIG
Som frivillig er din vigtigste opgave at yde omsorg og socialt samvær til kvinder i en udsat position. Du samarbejder også med det faste personale om praktiske opgaver for eksempel i forbindelse med aftensmad og oprydning.
Der er desuden mulighed for at være med til at løfte forskellige aktiviteter såsom strikkecafé, havearbejde og yoga. Er der noget særligt du brænder for og har lyst til at sætte i gang, er vi også meget åbne overfor det.
Vi forventer, at du tager minimum to vagter om måneden, og du forpligter dig i minimum et halvt år. Det er både muligt at tage vagter i hverdage kl. 15:45-20 og i weekender kl. 10-14 og 16-20.
Man skal være minimum 24 år for at blive frivillig på herberget.
Tilmeld dig som frivillig her
-
Vil du have en mentor?
Mentorordningen er et tilbud til kvinder som skal flytte fra herberg til egen bolig. Ofte mangler disse kvinder et netværk at støtte sig op ad ifm. flytningen. Gennem mentorordningen tilknyttes de frivillige som kan yde støtte og nærvær igennem processen.
Læs mere om Mentorordningen -
Er du ung og mangler du et sted at bo?
Er du mellem 18 og 30 år tilbyder Hjem til dig støtte og rådgivning i vejen mod at finde et sted du kan kalde et hjem
Læs om Hjem Til Dig -
Er du kvinde og har været udsat for vold?
Qnet er for kvinder, der har oplevet vold i en nær relation, boet på krisecenter eller som på anden vis har brudt med volden.
Læs mere om Qnet