- Frivillig teamleder i Besøgsvenner-aktiviteter
Frivillig teamleder i Hovedstaden
Her kan du læse mere om, og tilmelde dig, som frivillig teamleder, enten på besøgsvenner for psykisk sårbare eller for seniorer.
BLIV TEAMLEDERVi leder løbende efter dig, der har lyst til at blive en del af vores team af teamledere, til vores aktiviteter: Besøgsvenner for seniorer eller Besøgsvenner for psykisk sårbare.
Du vælger selv, om du vil være teamleder på Besøgsvenner for seniorer eller for mennesker med en psykisk sårbarhed. Opgaven som teamleder er den samme, men målgrupperne er forskellige.
Din vigtigste opgave som teamleder er at holde samtaler med nye besøgsmodtagere og frivillige besøgsvenner, og derefter matche dem med hinanden. Du har løbende kontakt til besøgsvenner og –modtagere, bl.a. igennem opfølgning på de match, du har lavet.
Du bliver en del af et team af andre dedikerede teamledere, hvor I mødes for at erfaringsudveksle og løfte i flok.
Opgaverne som teamleder:
- Afholde samtaler med nye besøgsvenner – samtalerne foregår typisk på vores sekretariat på Nordre Fasanvej på Nørrebro
- Tage på hjemmebesøg hos besøgsmodtagere, og få en snak om deres ønsker og interesser ift. at få en besøgsven
- Matche besøgsvennerne og støtte op om at relationen kommer godt i gang
- Løbende lave opfølgning på dine matches.
- Arbejde i vores IT-system Podio.
HVAD KRÆVER DET AT BLIVE TEAMLEDER?
- At du har 4-6 timer om ugen til opgaven – hvordan du planlægger timerne, er op til dig.
- At du holder af at tale med og møde mennesker
- At du er tryg ved IT
- At du motiveres af at tage ansvar for en gruppe af besøgsvenner og besøgsmodtagere i et område af København
- Det er en fordel, hvis du kan arbejde som teamleder i dagstimerne, men ikke et krav.
HVAD VI TILBYDER DIG
- Stor fleksibilitet. Du kan være teamleder, når det passer dig bedst. Du kan enten arbejde hjemmefra eller fra vores kontorer. Du kan også tilpasse arbejder til enten dags- eller aftentimer.
- En rolle, hvor du gør en aktiv forskel for mennesker i en sårbar situation
- Kurser, kompetenceudvikling og deltagelse i netværk med andre frivillige
- Løbende støtte, vejledning og supervision
- Grundig oplæring og løbende sparring med sekretariatet
- At blive en del af et team af teamledere, hvor vi løfter i flok og støtter hinanden
- Vi stiller en Røde Kors-mail og mobiltelefon til rådighed, så du også kan arbejde hjemmefra
OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL
Det kræver ikke nogen særlig erfaring at blive teamleder. Det vigtigste er, at du er god til at tale med mennesker, er god til at have flere bolde i luften og er tryg ved at bruge IT.
Som teamleder er der stor grad af fleksibilitet til at planlægge ens arbejdsopgaver. Du planlægger fx selv hjemmebesøg og frivilligsamtaler, alt efter hvornår du har tid.
Du får adgang til Røde Kors Hovedstadens sekretariat som er til rådighed, fx ved frivilligsamtaler. Vi har også kontorpladser, som du kan booke, til det administrative arbejde.
Hjemmebesøg foregår hos deltagerne. Du vil blive tilknyttet et mindre geografisk område af hovedstaden, hvor du primært vil tage på hjemmebesøg.
Der er rig mulighed for at arbejde hjemmefra, da du vil få logins til diverse systemer, som du fint kan logge ind på via din telefon eller pc.
Du har som teamleder løbende sparring med dine teamlederkollegaer.
Der er teamledermøder, som kan ligge hver 4. eller 6. uge. På teamledermøderne vil I erfaringsudveksle og sparre om jeres opgaver og arbejde.
Du vil også have et samarbejde og dialog med konsulenten fra Røde Kors Hovedstaden, som understøtter aktiviteten.
SÅDAN BLIVER DU TEAMLEDER
Udfyld tilmeldingsformular
Start med at udfylde tilmeldingsformularen, hvor vi får dine kontaktoplysninger og kort om din motivation for rollen som teamleder.
Samtale med frivillig teamleder
En teamleder inviterer dig til en frivilligsamtale. Samtalen bliver afholdt på vores kontor på Nordre Fasanvej, og har til formål at fortælle dig mere om opgaven og lære dig bedre at kende. Efter samtalen vurderer du, om teamleder-rollen er noget for dig.
Vi klæder dig på til opgaverne
Vi klæder dig på til opgaven og giver dig introduktion til IT-systemet du skal arbejde i. Du får også en Røde Kors-mail og mobil. Du kommer også med en anden teamleder ud og prøver frivilligsamtaler og tager hjemmebesøg.
Du er nu klar!
Du kan nu begynde selvstændigt at tage imod nye frivillige og deltagere, og laves matches.