For Thomas er Netværkshuset et helt særligt sted, hvor venskaber opstår, ensomhed bekæmpes og fordomme nedbrydes. Thomas’ engagement er helt tydeligt, han har nemlig aldrig misset et bestyrelsesmøde. Det er ganske enkelt for meningsfuldt at lade være.

Netværkshuset er drevet af frivillighed, og Thomas’ rolle består primært i at deltage i bestyrelsesmøderne. Selvom han sætter en stor ære i at være en del af arbejdet, er han ikke i tvivl om, hvem han mener bærer den mest væsentlige opgave. Det er de frivillige, som møder op på værkstedet, tager med på gåture og bidrager i hverdagen og som hver dag gør en helt afgørende indsats. 

Når engagement bliver et medmenneskeligt ansvar

Thomas lægger ikke skjul på, hvor imponeret han er over deres dedikation: ”Jeg er så imponeret over, at man efter et sikkert relativt langt arbejdsliv tænker, at jeg ikke er færdig med at give noget videre til andre mennesker. Det synes jeg er meget prisværdigt. Og det engagement og den glød, som man kan mærke på de frivillige, synes jeg er enestående”.  

Thomas beskriver også en situation, hvor de frivilliges indsats gjorde et særligt indtryk på ham. For en begrænset periode var man nødt til at lukke Netværkshuset ned, men det satte ikke en stopper for at samles om dét, som Thomas mener er det vigtigste, nemlig fællesskabet:  

“Jeg blev virkelig rørt, da jeg hørte, hvordan de frivillige tænkte i alternativer”. I stedet sagde de frivillige ”vi kan jo ikke bare lade være med at handle, der er nogen, der regner med os. Hvis vi ikke kan være i huset, må vi gå ture eller finde på noget andet. Det vigtigste er, at vi mødes og laver noget sammen.” 

Det giver noget at være noget for andre  

Selvom Thomas gør en stor dyd ud af at rose de mange frivillige, der medvirker i dagligdagsaktiviteterne, var han ikke i tvivl, da kommunen spurgte, om han ville indgå i bestyrelsen. Han beskriver, hvordan han med det samme kunne mærke, ”at det her, det er bare et unikt sted, et virkelig godt sted”.  

Thomas fortæller også om, hvor meningsfuldt det er, et ord som han bruger meget i sin fortælling om huset: ”Og som jeg sagde før, jeg tror egentlig ikke, at jeg har misset et eneste møde, og det er fordi jeg synes, at alle møderne er så utrolig meningsfulde”. Hertil tilføjer han, ”at man gør det, tænker jeg, fordi man gerne vil være noget for andre mennesker, men man gør det jo også fordi, at det giver en selv noget”.  

Et sted med plads til alle 

Når Thomas bliver spurgt ind til, hvad der gør Netværkshuset særligt, tøver han ikke med at svare: ” Det kan nedbryde fordomme og skabe forståelse. Samfundet bliver mere og mere ekskluderende, men det burde jo være mere og mere inkluderende”. 

En jubilæumsfejring sidste år udgør for ham et tydeligt bevis på Netværkshusets evne til at bygge bro mellem mennesker. En fejring som rørte ham dybt.   

”Der var proppet med mennesker, og ingen løftede et øjenbryn over, at der var en, der så lidt anderledes ud, eller at der er en anden, der så endnu mere anderledes ud eller noget. Alle er bare sammen i en skøn forening og er her for at fejre vores tiårsjubilæum (…) Det her med, at man kan samles om en form for fælles tredje, som er netværkshus i Kastrup, og bare føle sig hjemme uanset hvem man er, det synes jeg i hvert fald er enormt flot og unikt”. 

Thomas virker også sikker i sit svar, da han bliver spurgt indtil, hvorfor han vil anbefale andre at blive frivillig. Hvis bare man investerer en lille smule af sin tid, måske en aften om måneden ”så kommer det tilbage i tifold, man får virkelig meget ud af det”.