Jeg ringer til Zaza Baumbach en onsdag eftermiddag. Allerede ved det første hej bliver jeg mødt af en åbenhed og en positiv energi, som man kun kan blive smittet af. Og straks føler jeg mig tryg i Zazas selskab. Måske derfor passer hun så godt ind i Røde Kors Hovedstadens aktivitet Fra Bolig til Hjem. Her får kvinder, der har været udsat for vold, hjælp til at skabe trygge rammer i en ny bolig efter et krisecenterophold. 


Zaza er 36 år og arbejder i dag med undervisning og kommunikation. Hun har en bachelor i arkitektur – og det var gennem arkitektforeningen, at hun opdagede Fra Bolig til Hjem. 

“Jeg tænkte, at det lød virkelig spændende. Jeg har en mor, der arbejder med strafferet og har viet sit liv til at hjælpe voldsramte kvinder. Så det gav virkelig god mening for mig. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og gøre en forskel for nogen. Og så virkede projektet som noget, der kunne være en lille ting for mig, men som kan hjælpe ufatteligt meget for andre”. 

På den baggrund meldte Zaza sig som frivillig, og startede med at komme på en obligatorisk uddannelsesdag.

“Det er en virkelig god introduktion man får”, understreger Zaza. “Man får for eksempel en indføring i, hvor mange former for vold, der findes, og hvordan man møder mennesker, der står i en særlig situation. Man bliver virkelig holdt i hånden og lærer også noget om, hvordan man passer på sig selv som frivillig – altså hvornår man bør bidrage og hvornår man bør trække sig. Og vigtigst af alt så får man også et netværk af andre frivillige, som man kan række ud til og sparre med. Man er ikke alene i det her”.  

I slutningen af 2023 bliver Zaza kontaktperson for en kvinde. 

“Og så bliver det jo så min rolle at hjælpe med at gøre hendes bolig til et hjem. Vi startede med at lave delmål, og finde ud af, hvad der er vigtigt for hende. For eksempel er det vigtigt for hende at gøre plads til gæster. Så det var første step. At finde en måde hvor hun kan trives, have en base og være social på hendes præmisser, siger Zaza og fortsætter: ”I perioder mødes vi tit og andre gange sjældnere. Normalt hedder det sig, at man mødes syv gange. Men det er fleksibelt – for det er jo mennesker, vi arbejder med. Og med disse kvinder er der nogle gange meget overskud og nogle gange intet. Jeg har flere gange været forbi, hvor vi bare har drukket en kop kaffe og så er jeg taget hjem igen, fordi der intet overskud var”. 


Hvad er et hjem for dig i forhold til en bolig?

“Jamen et hjem er jo din trygge base. Et sted hvor dine regler gælder, og hvor du føler dig fri og kan lade op. Det kræver ikke bare fire vægge – eller et Bo Bedre-hjem. Indretning skal jo afspejle, hvem vi er, og det skal være de rammer, man kan se sig selv i. Og det er forskelligt, hvordan vi føler os hjemme. Det er ikke altid, at man er enig som arkitekt i stilen. Men det er jo ikke det, det handler om, og det er ikke derfor, vi er der. Det her er ikke et indretningsprojekt – det er et menneskeprojekt i en anden skala”.


Hvad giver det dig at være frivillig? 


“Jeg havde troet, at jeg bare skulle ud og hjælpe et andet menneske. Men jeg opdagede hurtigt, at jeg altid selv bliver utrolig glad af det. Jeg glæder mig hver gang og kan se, at det gør en forskel i det små. Jeg ser et menneske, der rykker sig, og det giver mig en blanding af glæde og stolthed over, at jeg har været med til at rykke den proces. I starten følte jeg mig faktisk selvisk, fordi det gjorde mig glad. Så tænkte jeg, hvem gør jeg det her for? Men det er jo bare en fantastisk følelse, når vi giver os tid til at hjælpe andre.”

Kan du mærke, at det gør en forskel for kvinden, at du er der? 



“Hun siger det hele tiden. Hun lægger ikke skjul på, at det betyder rigtig meget for hende. Og det kan jeg jo også se helt konkret. Nu kan hun bevæge sig rundt i sit hjem. Jeg kan se, at hun kan slappe af nu.”


Er det svært at holde en “professionel rolle”, når man har kontakt med kvinderne over så lang tid? 


“Jeg kan ikke lade være med at få en personlig relation. Det er selvfølgelig hende der, til en vis grad, bestemmer, hvor dyb den skal være. Og jeg ved ikke noget om den vold, der er foregået i hendes liv. Men vi taler personligt, og det er også herigennem at jeg ser hvordan hun blomstrer. Hun elsker at være i køkkenet og lave noget til andre. Hun ved for eksempel meget om ferementering. Jeg er mange gange blevet sendt hjem med surkål, fordi jeg har snakket om nogle maveproblemer, jeg havde i min ungdom. Hun er meget omsorgsfuld overfor mit tarmsystem”, griner Zaza og fortsætter: “men det gør også, at hun føler, at hun gør noget for mig. Det gør situationen mindre “pinlig” på en måde. For der kan selvfølgelig være en underlæggende forlegenhed over at have bedt om hjælp. Men det afhjælper man meget, når begge involverer sig en smule med hinanden. “


Har du nogle oplevelser eller situationer, du har lyst til at fremhæve?


Zaza griner. “Jeg ved ikke, om det er en særlig oplevelse at høre om, men det er noget, vi har grint meget af. Engang var vi i Ikea og kigge på nogle ting, vi havde talt om. Hun havde frygtet det så meget, fordi det sted stresser hende. Så jeg havde været derude inden og tjekket, hvor alle tingene stod. Og vi var der før der kom alt for mange andre. Det gik simpelthen så nemt, så da vi kom ud, var hun helt lettet – så lettet, at vi tog en runde mere derinde. Og det var bare sjovt. For det bekræfter bare, hvorfor vi er der. Vi er der for at gøre det nemmere for dem – om end det er en tur i Ikea eller indretningen af hjemmet.” 


Det blev den sidste anekdote fra Zaza, inden vi lagde røret på igen. Under samtalen blev jeg bekræftet i, at Zaza er et menneske, der møder folk med åbent sind og med en imødekommenhed, man ikke kan købe for penge. Derfor giver det så god mening, at hun er et trygt ståsted for en kvinde i “Fra Bolig til Hjem”.