Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Terminal 1 er et rusfrit uformelt mødested for dig, der er tidligere misbruger, og har afsluttet eller er ved at afslutte din rusmiddelbehandling og ønsker at indgå i et nyt rusfrit fællesskab.

Trygt Mødested for fællesskab og aktiviteter

Hos Terminal 1 tilbyder vi et uformelt og rusfrit miljø, hvor du, som tidligere misbruger, kan møde andre med samme baggrund. Vores mødested for tidligere misbrugere er et sted, hvor du kan udvide dit sociale netværk og deltage i aktiviteter som maleværksted, bordtennis, yoga, NADA og havkajak. Vi tilbyder også kurser i gældssanering, samt fællesspisning, ture ud af huset og meget mere. Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe. 

Hvad kan du forvente i Terminal 1?

Terminal 1 er et åbent tilbud for voksne, der ønsker at opbygge et liv uden rusmidler. Der er ingen forpligtelser, og du behøver ikke tilmelde dig for at deltage. Her finder du et fællesskab, hvor vi støtter hinanden i at skabe nye, sunde vaner og relationer. Vi har tilknyttet frivillige, som er med til at skabe trygge og hyggelige rammer for aktiviteterne. 

Program for terminal 1

Vil du vide mere?

Ring til os på telefon 38336400 eller send en mail på rkh.claus.thestrup@rodekors.dk

bliv frivillig i røde kors hovedstaden

Vil du være frivillig i Terminal 1?

Hos Terminal 1 kan du være med til at støtte deltagerne i at få et fristed og indgå i et nyt fællesskab.

Hvad forventer vi af dig?  

Som frivillig i Terminal 1 skal du have overskud og tålmodighed til at støtte andre mennesker. Du vil være med til at støtte brugerne i at etablere eller opretholde et liv uden misbrug. Det kræver ingen særlig uddannelse eller erfaring, men det forventes, at du er moden og stærk nok til at kunne rumme brugernes fortællinger.  

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

Terminal 1 foregår i Netværkshuset Nørrebro, som ligger i forlængelse af Røde Kors Hovedstadens sekretariat. Terminal 1 er åben mandage fra 16-20. Som frivillig vil du indgå i et frivilligteam bestående af 2-3 frivillige, som er tilstede i Terminal 1 hver 14. dag. Du kan også vælge at være frivillig hver mandag.

  • Savner du fællesskaber?

    Vores netværkshuse er for dig, som gerne vil møde nye mennesker i trygge omgivelser – uanset om du er ung eller ældre, har børn eller er alene.

    Læs om Netværkshuset Nørrebro
  • Vil du have en Besøgsven?

    I Besøgsvenner bliver du matchet med en frivillig, som du kan snakke med om løst og fast samt lave forskellige aktiviteter med.

    Gå til Besøgsvenner
  • Har du brug for at bevæge dig?

    Bevægelsesvenner er et tilbud til dig, der lever med psykisk sårbarhed og ønsker at skabe en relation til et andet menneske gennem bevægelse og motion.

    Få en Bevægelsesven