Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Seniorcaféen er for seniorer som har lyst til at blive en del af et fællesskab med andre seniorer. Seniorcaféen har åbent hver onsdag 10-14 i vores Netværkscafé på Nørrebro og er samlingspunkt for hyggeligt samvær og nye bekendtskaber.

Du kan blandt andet deltage i:

  • Let frokost og kaffe ad libitum
  • Banko den første onsdag i måneden. En bankoplade koster 10 kr.
  • Lettere IT-hjælp i ulige uger
  • Kreative aktiviteter og forskellige spil
  • Quiz
  • Let gymnastik

I Seniorcafeen spiser vi frokost sammen ca. kl. 12.00. Hvis du vil være sikker på at få en bid mad med, så kom senest kl. 10.30, så vi kan afstemme mængden af mad.

Seniorcaféen er åben hver onsdag kl. 10-14 og holder til i Netværkshuset på Nørrebro på Nordre Fasanvej 228, st. (indgang via gitterporten). Ønsker du at deltage, møder du blot op på adressen i caféens åbningstid. 

Du er altid velkommen til at komme med forslag til andre aktiviteter – det kunne være oplæg, spil, kreative sysler eller noget helt fjerde.

Brug for mere information?

Har du spørgsmål til Seniorcaféen, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 38336400 eller sende os en mail til rkh.seniorcafe@rodekors.dk

Vi har telefontid mandag til torsdag fra kl. 9-16 og fredag fra kl. 9-14.

Vil du være frivillig?

Hvis du er interesseret i at blive frivillig i Seniorcaféen, kan du læse mere herunder.

Som frivillig planlægger du aktiviteterne i caféen sammen med deltagerne og laver en fast plan, som deltagerne får udleveret i starten af måneden, der viser, hvornår der fx spilles musikbanko, lavet quiz eller en oplæser eller oplægsholder kommer på besøg.

En del af caféen er også fællesspisning, som består af enten smørrebrød eller varme retter. Vi mangler frivillige, der kan være med til at lave mad til fællesspisning eller har lyst til at bidrage til hyggesnakken og facilitere de forskellige hyggelige aktiviteter.  

Ældre over 65 år som ønsker at være en del af et fleksibelt fællesskab med andre seniorer. 

Som frivillig er det vigtigt at du bidrager til det gode humør og hygge med deltagerne.

  • Du skal som frivillige selv hjælpe med praktiske opgaver, men også være god til at inddrage deltagerne i opgaverne som fx borddækning, kaffebrygning m.m.
  • Du skal være opsøgende i forhold til de ældre samt være stabil og engageret i din rolle og være initiativrig ift. målgruppens ønsker og behov.
  • Som frivillig kan du også komme med gode idéer til aktiviteter.
  • Du kan komme fast hver onsdag eller have en fast månedlig onsdag du kommer. 

Som aktivitetsleder har man ansvaret for at frivilliggruppen trives og at vagtplanen altid er opdateret og er også gerne en del af at drive selve caféen. 

Seniorcaféen foregår hver onsdag fra 10.00-14.00 på Nordre Fasanvej 228 st.

Tidsforbruget for en frivillig vil ligge på cirka 5 timer om ugen (og kan både være hver onsdag, hver anden onsdag eller én fast dag om måneden). Primært i caféens åbningstid

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes med henblik på at blive frivillig i Røde Kors Hovedstaden. 

  • Vil du hellere have en gåven?

    Gåvenner er et tilbud for dig, der er fyldt 65 år, og som ønsker at få mere frisk luft og bevægelse ind i din hverdag samtidigt med, at du lærer et andet menneske at kende.

    Få dig en gåven
  • Foretrækker du Tryghedsopkald?

    Tryghedsopkald er for dig, der bor alene og som gerne vil blive ringet op hver dag af den samme frivillige for at sikre, at du har det godt.

    Få et Tryghedsopkald
  • Vil du med på tur?

    Turtjenesten tilbyder forskellige oplevelser for dig, der er fyldt 65 år og bor i Københavnsområdet.

    Se hvilke ture vi tilbyder