Det er allerede halvandet år siden, krigen i Ukraine eskalerede
Hvilken fremtid ser de ukrainske flygtninge i Danmark ind i, når deres ophold efter særloven udløber?
Debatindlæg i Jyllands Posten august 2023. Skrevet af Niels Svankjær Christiansen, chef for integrationsindsatsen i Røde Kors
Uvished og bekymring kan overskygge alle andre overvejelser, for hvad skal der ske, og hvornår sker det? Uden udsigt til snarlig afslutning på krigen skylder vi de ukrainske flygtninge en afklaring på, hvad der skal ske, når deres opholdstilladelse snart står til at udløbe – til gavn for den enkelte, men også for vores samfund.
Halvandet år er der gået, siden konflikten i Ukraine eskalerede i februar 2022 og sendte millioner på flugt i Europa. I Danmark modtog vi i ugerne og månederne, der fulgte, det største antal flygtninge siden Anden Verdenskrig, og i dag er knap 30.000 flygtninge fra Ukraine registreret i landets kommuner.
Der er ingen tvivl om, at den politiske opbakning og befolkningens velvillighed sikrede ressourcer, der muliggjorde, at vi i exceptionel grad formåede at gå i beredskab og indgå i et tæt og formåede at gå i beredskab og indgå i et tæt og fleksibelt samarbejde mellem myndigheder, kommuner, civilsamfundsorganisationer og private aktører. På den baggrund kunne vi på bedste vis tage imod de mange tusind flygtninge, som ankom over blot få uger og måneder. Og fra politisk hold blev der indført en særlov, som skulle garantere flygtningene beskyttelse og nem adgang til at bo og opholde sig i kommunerne. Særloven var bl.a. fokuseret på at sikre en hurtig adgang til det danske arbejdsmarked, og forventningerne var på det tidspunkt store til de ukrainske flygtninge, som af mange blev set som en gave for de erhverv i Danmark, der mangler hænder.
I dag, halvandet år senere, er en stor del af ukrainerne da også kommet i job. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer er 53% i arbejde og udfylder vigtige funktioner i vores samfund. Men forventningerne er desværre kun delvist blevet indfriet. Udfordringer af sproglig karakter men også både psykiske belastninger og – for nogles vedkommende – sociale problematikker har vist sig at være langt sværere at håndtere, end mange nok havde forestillet sig.
Det rejser både spørgsmålet, om vi gør det rigtige og i forlængelse heraf hvad vi kan gøre for at styrke de ukrainske flygtninges deltagelse i det danske samfund. For vi ved, at det at være i beskæftigelse for mange er et vigtigt udtryk for at bidrage til det land, som man er modtaget i, og at det naturligvis har en række positive afledte effekter, herunder selvstændiggørelse, friheden i en bedre økonomi og for rigtigt mange også vedligeholdelse og endda opbygning af vigtige kompetencer, som både kan bruges i forbindelse med hjemrejse og genopbygning af det ukrainske samfund eller måske fortsat her i Danmark.
Men det står også klart, at indsatserne for flygtninge her i Danmark bør gå hånd i hånd med, at vi giver dem afklaring omkring deres fortsatte ophold i Danmark og dermed det trygge ståsted, der vil være brug for til fortsat udvikling og deltagelse i samfundet. Det kan overskygge alle andre overvejelser, hvis ikke opholdsgrundlaget er på plads, og lige nu ser ukrainere i Danmark ind i den sidste periode med opholdstilladelse på den to-årige særlov.
Behov for afklaring
Vi står således over for et afgørende tidspunkt for de ukrainske flygtninge i Danmark, og uden udsigt til snarlig afslutning på krigen må vi forberede os på, at mens de fleste vil have stort ønske om tilbagevenden og medvirken til genopbygningen af Ukraine, så er der også mange, som ikke vender tilbage foreløbigt. De første undersøgelser i både Danmark og andre europæiske lande viser, at en relativt høj andel af ukrainerne nærer ønske om at blive i de lande, der har modtaget dem. Herhjemme har Udlændinge- og Integrationsministeriet i en bred undersøgelse blandt ukrainerne i Danmark tidligere i år afdækket, at det gælder for fire ud af 10 flygtninge. Den situation kan vi lige så godt forberede os på. Også fordi alle erfaringer peger på, at krige og internationale konflikter og dermed også flygtninges ophold i modtagerlande som regel varer betragteligt længere, end det først har været antaget af både modtagerlandet og for den sags skyld af flygtningene selv. I Danmark har vi fx modtagelsen af de bosniske flygtninge i 90erne at trække på som historisk erfaring.
På den korte bane og snarest muligt bør der tages politisk stilling til, hvad der kommer i forlængelse af den særlov, som udløber om syv måneder. Vi ved fra mange års erfaring med flygtninge i Danmark, at midlertidighed og uvished i en længere periode er ødelæggende for mennesker. For hvor ligger fremtiden? Hvor tør man satse på at være med sin familie, før man får svar? I værste fald undergraver netop den utryghed incitamentet for den enkelte og modvirker dermed også de ambitioner, som alle deler om ukrainernes deltagelse på det danske arbejdsmarked og i samfundslivet generelt. Alle flygtninge fortjener et længere perspektiv på deres ophold i Danmark, og det vil sikre trygheden for ukrainerne at vide, at processen for at give dem vished om fremtiden er gået i gang.
Fokus på mental trivsel og varige løsninger
I den kommende periode bør vi som samfund have fokus på at hjælpe de sidste ukrainere godt i gang og se på, hvilke nye initiativer der kan være brug for. Fra vores tidligere erfaringer med at modtage i Røde Kors ved vi, at flygtninge har forskellige behov og at den støtte, de har brug for, kan variere over tid. De seneste år er det blevet dokumenteret, at blandt andet tilegnelsen af det danske sprog kan være en stor udfordring samtidig med, at det for mange er nøglen til at træde ind og fungere på det danske arbejdsmarked. Det har da også været tydeligt særligt det seneste halve år, hvordan Røde Kors’ forskellige tilbud om sprogtræning oplever stor interesse fra bl.a. ukrainere. Alene på vores digitale platform Sprogland afholder vi typisk op mod 50 individuelle samtaler om dagen fokuseret på sprogtræning. Hver eneste dag.
I forhold til den mentale trivsel blandt ukrainske flygtninge afventer vi med spænding en stor undersøgelse ved Københavns Universitet, hvis resultater kommer her i efteråret. Vi forventer, at den vil bekræfte vores formodning om, at den mentale trivsel for mange er udfordret. Vi ser det allerede i vores mange indsatser. Og med fortsat krig i hjemlandet og et stort savn både af det velkendte og af familiemedlemmer, som ikke er med i Danmark, er det ikke så mærkeligt. Men det er stadig et underbelyst område, som det er vigtigt at blive klogere på og også sætte målrettet ind over for. Netop derfor er der på det område stort potentiale i samspillet mellem de offentlige myndigheder i kommunerne, der har ansvar for integrationen, og med inddragelse af civilsamfundets ressourcer og vigtige fællesskaber.
Efter at der er taget stilling til særloven for ukrainerne, som i første omgang må forventes forlænget med endnu en midlertidig periode, vil det være vigtigt at få mere varige løsninger på banen for de mange flygtninge – familier og børn i alle aldre – som vi har modtaget i Danmark. Både for deres og Danmarks skyld må der ikke blive tale om et liv i permanent midlertidighed.
Det gælder sådan set alle flygtningegrupper.
Linda er frivillig bevægelsesven: "Vi har det så sjovt!"
For nogle år siden fik 29-årige Linda en ny ven, da hun meldte sig som frivillig bevægelsesven for Iris, der lever med psykisk sårbarhed.
Bliv frivillig bevægelsesven“For mig gav det mening at blive bevægelsesven, fordi det var en måde at kombinere to ting, jeg tror på – jeg er glad for selv at bruge kroppen, og jeg vil gerne være med til også at skabe mental sundhed. Det er vigtigt at bidrage til at andre omkring mig har det godt, og derfor virkede det oplagt at melde mig,” fortæller Linda, som arbejder med ressource management.
Kommer altid hjem med positiv energi
Linda mener, at der er behov for, at vi som samfund har større fokus på mental sundhed, og hvordan relationer og bevægelser kan være med til at forbedre livet for mennesker, der har det svært.
“Derfor var det præcis Bevægelsesvenner, der tiltalte mig. Jeg er også blevet meget overrasket over, hvor glad jeg selv er for vores relation. Vi mødes på lige vilkår og laver forskellige ting sammen – gratis dans på Absalon, cykeltur til de glemte kæmper og meget mere. Vi har det så sjovt sammen, og efter jeg har været sammen med min bevægelsesven har jeg altid en positiv energi,” fortæller hun.
Grundig matchprocess og forslag til at komme godt fra start
Da Linda meldte sig som frivillig, blev hun inviteret til samtale med den frivillige aktivitetsleder i Røde Kors Hovedstaden til en snak om interesser og forventninger. Aktivitetslederen valgte så en mulig bevægelsesven baseret på samtaler med begge parter.
“Jeg anbefaler virkelig at være bevægelsesven. Det er meget nemt, og du får så meget tilbage. Man er selv med til at forme relationen, og der er masser af inspiration til bevægelsesaktiviteter klar, så det er nemt at komme i gang,” fortæller Linda.
Her ses et billede af Linda og hendes bevægelsesven Iris.
“Man får mere energi af motion - ret ironisk”
Læs om Simon og EsbenGenbrug er ikke greenwashing, men klogt forbrug med omtanke og bevidsthed
Genbrugsbutikker bliver i dag ofte problematiseret og beskyldt for hverken at være bæredygtigt, enkelt eller fornuftig brug af ressourcer. Men kritikken er unuanceret, og man mister således blikket for alt det gode arbejde, genbrugsomsætningen går til
Kronik i Information maj 2023. Skrevet af Tina Donnerborg, chef for Røde Kors Genbrug.
Genbrug hitter i Danmark. Aldrig har så mange mennesker – og så forskellige mennesker – købt genbrug og doneret så meget til genbrug.
Men det er ikke udelukkende positivt, skriver studerende på Designstudier Terese Weng i Information den 29. april. For hvor ender det donerede tøj? Hvorfor er priserne i genbrugsbutikkerne skruet op? Og er genbrugsshopping i bund og grund bare en renskuring af Vestens overordnede sorte overforbrugssamvittighed, spørger hun blandt andet.
Jeg arbejder med området som chef for Røde Kors Genbrug, og min opgave er at samle penge ind til det humanitære og sociale arbejde, som Røde Kors laver internationalt og i Danmark, gennem indsamling og videresalg af brugt tøj.
Sidste år omsatte Røde Kors Genbrug for 281 millioner kroner. Det var en rekord, og det betød, at vi kunne sende 100 millioner kroners indtjening direkte videre til Røde Kors’ kerneopgave: at hjælpe dem, der har mest brug for det ude i verden og herhjemme. Det er jeg stolt af, og jeg ved, at det også betyder noget for mange af de kunder, vi hver dag møder i vores butikker.
Med fødderne solidt plantet i genbrugsmarkedet har jeg de seneste år på tætteste hold oplevet stigende interesse, flere kunder, større omsætning og markant aftabuisering af det at købe brugt. Og jeg er forbløffet over, at genbrug i dag ofte bliver problematiseret og beskyldt for hverken at være bæredygtigt, enkelt eller fornuftig brug af ressourcer.
For det er ganske enkelt en unuanceret kritik.
Overforbrug er en udfordring
Alene i organisationen Røde Kors ’sparer’ vi i det samlede regnskab klimaet for udledning af mere end 18.000 tons CO₂ om året. Selv om vi har lastbiler, der kører tøjet rundt til butikkerne, og vi bruger lys og opvarmning i butikkerne, har det en særdeles positiv effekt på vores fælles klima.
Det skal imidlertid ikke være en undskyldning for et stort overforbrug af tøj generelt, og jeg forstår godt Terese Wengs spørgsmål og undren. For er genbrug bare en ny måde at få afløb for sit overforbrug? Et overforbrug, som Røde Kors tilmed, som Weng bemærker, opfordrer til med nudgende instagramopslag om at gå ned i nærmeste genbrugsbutik og købe løs, selv om der ikke er mere plads i tøjskabet?
Jeg tillader mig at tolke det sådan, at nogle mener, at vi hellere bør gå i tøjcølibat og kun købe tøj, som vi bruger og reparerer, når det går i stykker. Det er forbilledligt, at nogen lever på den måde, men jeg tror, at det er en strategi, som kan få svært ved at lykkes i vores vækstsamfund, hvor ’nyt’ og ’mere’ har været drivere for udviklingen af samfundet gennem hele evolutionen.
Derfor tror jeg langt mere på en strategi, hvor vi arbejder os væk fra tøj af dårlig kvalitet. Vi skal have markant mere fokus på, hvordan vi kan minimere køb af tøj i dårlig kvalitet. Det har langt dårligere genbrugspotentiale og koster typisk klimamæssigt det samme at producere som tøj af højere kvalitet.
Jeg ser det selv på vores sorteringscentral i Horsens: Vi modtager ufatteligt store mængder tøj, som er af så dårlig kvalitet, at det ikke kan sælges videre i Danmark, og vi derfor må sende det videre til genbrug i andre lande, hvor tøj af lavere kvalitet stadig kan omsættes. I Røde Kors Genbrug bakker vi kun op om en dagsorden om bedre kvalitet og dermed længere levetid på tøj.
Hvis vi er rigtig heldige, kan det betyde, at vi i Røde Kors Genbrug kan sælge det samme stykke tøj flere gange til glæde for flere forbrugere, for klimaet og for vores bundlinje, som vil generere større overskud til Røde Kors’ arbejde.
Dumping i Afrika
Et andet kritikpunkt er så, at der er udfordringer ved vores forretningsmodel, og ender tøjet i øvrigt ikke bare på lossepladser i Afrika? Og jo, noget af vores tøj ender formentlig på en losseplads i Afrika.
Jeg har gennem årene læst mange kronikker og historier om de problemer, tekstilproduktion skaber. Sidst en meget nuanceret artikel i denne avis, hvor Information beskrev det, man i Ghana kalder Obroni Wawu – den døde, hvide mands tøj – som ender som affald i Afrika.
Men i Røde Kors Genbrug arbejder vi for, at mest muligt af vores indsamlede tekstiler skal genbruges direkte, det vil sige til glæde for en forbruger. Vores tal viser, at 78 procent genbruges direkte i enten Danmark eller udlandet. Det gør vi på mange måder:
Vi samarbejder med opkøbere af overskudstøj, der kan sikre, at mest muligt kan sælges i genbrugsbutikker. Vi inspirerer flere danskere til gør det selv-projekter på vores sociale medier, så genbrugstøj bliver syet om, tilrettet og får nyt liv. Vi har en outletbutik med meget lave priser, hvilket øger tilgængeligheden for personer med meget lille økonomisk råderum. Seneste tiltag er webshoppen rodekorsgenbrug.dk, som gør genbrug mere tilgængeligt for alle forbrugere.
Det vil jeg ikke kalde greenwashing, men klogt forbrug med omtanke og bevidsthed.
I Røde Kors Genbrug støtter vi derudover nye forskningsprojekter, iværksættere og designere i at udvikle nye produkter og produktionsmetoder af genbrugsmaterialer. Vi er i gang, men langt fra at nå målet, som jo i bedste fald er, at 100 procent genbruges. Jeg håber, at mange kloge og kreative hoveder vil prøve nye veje ved at innovere på muligheder for at genbruge fibre i fremtidig produktion. Teknologien er der bare ikke endnu.
Vi kan ikke garantere, at det tøj, vi sælger videre til en forbruger, ikke havner i grøftekanten. Men grundlæggende er vores opgave at sikre, at tekstiler, der allerede er produceret, genbruges så meget som muligt til glæde for så mange så muligt, og det er med det mål for øje, at vi konstant kortlægger svage led, optimerer og udvikler os.
Bæredygtig på flere bundlinjer
Jeg tillader mig at mene, at genbrug stadig er vejen frem i et ønske om et mere klimavenligt forbrug i en større bæredygtig udvikling. En udvikling, som kun kan lade sig gøre, fordi 10.000 frivillige i Røde Kors-butikkerne og frivillige hos andre ngo’er behandler hvert stykke tøj med kærlighed og respekt, og fordi kunder og donorer bakker op.
I forlængelse af det kan jeg bekræfte, at priserne på tøj i Røde Kors’ butikker de senere år er blevet justeret, så vi har sat priserne på det dyrere tøj op, samtidig med at vi har fastholdt de lave priser på det billigere tøj. Det skyldes to ting:
Først og fremmest er genbrugsbutikkerne en forretning. Jo højere omsætning, desto flere midler til Røde Kors’ sociale indsatser i Danmark og internationalt nødhjælpsarbejde. Derudover er erfaringen, at donorerne – det vil sige dem, der indleverer tøj til genbrug – godt ved, hvad tøjet er værd, og i respekt herfor er der de senere år kommet større fokus på at ramme mere præcist, når der prissættes, for eksempel ved at lægge nogle procenter oven i prisen, hvis varen er helt ny, af et særligt dyrt mærke eller lignende.
Det betyder selvfølgelig også, at der er lidt længere imellem deciderede scoop, men prisspredningen betyder stadig, at alle har mulighed for at købe genbrug. Og bidraget til de aktiviteter i Røde Kors, som hvert år støtter tusindvis af børn og voksne, vokser. Det er ikke helt uvigtigt, for i Røde Kors oplever vi stor interesse og behov for vores tilbud – tilbud, som kræver finansiering. Vi driver genbrug for at kunne finansiere netop den hjælp og støtte til mennesker med brug for en håndsrækning.
Genbrugsbutikker er en af de første og mest udbredte deletjenester, vi har, og det er ngo’erne og de gode formål, der har stået bag udviklingen. Vi kan genbruge. Og vi kan hjælpe dem, der har brug for det.