Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Birgit og Mie har mødt hinanden gennem Røde Kors Hovedstadens Besøgsvenner for seniorer. På få måneder har de fået bygget et reelt, ligeværdigt og skønt venskab op. Et venskab, hvor der er plads til at have fælles drømme om oplevelser, de kan dele.  

Det var med en vis nervøsitet og spænding, at 27-årige Mie første gang mødte op hos 75-årig Birgit, for tænk nu hvis de slet ikke havde noget at snakke om, eller ikke kom godt ud af det med hinanden? Den frygt blev dog hurtigt gjort til skamme, da Birgit åbnede døren med et stort smil og åbne arme. Birgit havde også været spændt på, hvem der skulle være hendes nye besøgsven, men Birgit kunne allerede ved første møde mærke, at de nok skulle komme godt ud af det med hinanden. Som Birgit selv beskriver det, så er hun og Mie ”simpelthen bare et godt match”.

 

Et meningsfuldt venskab på tværs af generationer 

 

Nogle vil måske tænke, at ordningen med besøgsvenner for seniorer kan være lidt ensidig, hvor det primært er senioren, der nyder godt af ordningen, men sådan ser Mie ikke på det. For hende er det lige så givende for hende at besøge Birgit, som det er for Birgit at få besøg af Mie: 

”Jeg er meget nysgerrig på mennesker, og derudover er jeg en kæmpe nostalgiker, og elsker derfor at snakke med mennesker fra ældre generationer end min egen”.  

Derudover deler Birgit og Mie så mange fælles interesser, at de sjældent mærker særlig meget til deres aldersforskel:  

”Når jeg er sammen med Mie, føler jeg mig som en på 27”, griner Birgit.  

Da Birgit og Mie spørges ind til, hvad de laver, når de er sammen, kommer det prompte fra dem begge: 

”SNAKKER”.  

Derfor kan det også virke helt mærkeligt for dem, når de bliver spurgt, om de kan finde på noget at snakke om nu der er knap 50 års forskel på dem. Det er nemlig et spørgsmål både Mie og Birgit bliver mødt med i deres omgangskredse. Samtaleemner er dog ikke noget, som bekymrer besøgsvennerne: 

”Vi snakker om vind vejr, ja simpelthen alting”, beskriver de. 

Sammen får de vendt ugens gang, så de altid er ajourført på hinandens liv, og hvad de har lavet siden sidst. Men de kommer også tit ind på dybe og mere personlige emner, og det er dejligt for dem at have den fortrolighed med hinanden. 

Når Mie og Birgit mødes bruger de som oftest tiden på at sludre og få vendt alt, hvad der er sket, siden de sidst så hinanden. Men indimellem tager de også ud for at opleve ting sammen. I efteråret var venneparret f.eks. en tur i biografen, som længe havde været en stor drøm for Birgit. Alt forløb strålende, og de havde en skøn biograftur sammen. Birgit og Mie har desuden været til banko og ude at spise sammen, og listen med de fælles planer og drømme er fortsat lang. Deres fælles oplevelser og de minder, de skaber sammen, er utroligt værdifulde for dem og skaber stor glæde for dem begge. 

 

Ikke noget man fortryder 

 

Når Mie og Birgit ser tilbage på deres beslutning om at melde sig til Røde Kors Hovedstadens besøgstjeneste, er de meget glade for, at de gjorde det. Birgit har tidligere haft en besøgsven gennem en kirke, men da hun tiltrådte en ny stilling, havde hun ikke længere mulighed for at være besøgsven. Det var derfor et stort ønske for Birgit at få en ny besøgsven, derfor kontaktede hun Røde Kors Hovedstaden. Herigennem blev det arrangeret, at Mie og Birgit skulle være besøgsvenner. Mie havde længe tænkt, at hun gerne ville lave noget frivilligt arbejde. Hun skulle dog lige tage lidt tilløb til det, da hun havde en forestilling om, at det både kunne være tidskrævende og besværligt at være frivillig. Den forestilling viste sig dog ikke at være sand. Venneparrets ugentlige aftale er nemlig noget, som både Mie og Birgit ser frem til med stor glæde hver uge:  

”Vores venskab giver meget glæde og en livsbekræftende følelse”, beskriver Mie.  

Birgit og Mie synes, at det kræver lidt mod at sige, at man har behov for en besøgsven. De er dog fuldstændig enige om, at de på ingen måde har fortrudt at tilmelde sig ordningen med besøgsvenner for seniorer, og de opfordrer på det kraftigste alle, der kunne overveje at tilmelde sig, til at gøre det. 

Vil du have en besøgsven?

Ring til os på 3833 6400

I en verden præget af konflikter og krig er det afgørende at forstå og respektere krigens regler og den humanitære folkeret, på engelsk International Humanitarian Law (IHL). En gruppe dedikerede frivillige arbejder aktivt for at udbrede denne vigtige viden gennem IHL-oplæg. I denne artikel kan du møde Cathrine, som er frivillig aktivitetsleder for oplægsgruppen. Vi har bedt hende om at dele ud af sin viden om krigens regler i en tid, hvor reglerne igen er på alles læber. På tidspunktet hvor denne artikel bliver skrevet er emnet igen blevet højaktuelt, eftersom konflikten mellem Israel og Palæstina er blusset op igen, og vi ser krigsforbrydelser begået på begge sider af konflikten.

IHL-reglerne gælder i hele verden og er bestemt af konventioner og traktater, der siger, at man skal opføre sig menneskeligt, selvom man er i krig. Røde Kors har et særligt mandat i kraft af at være nævnt i Genéve-konventionerne, hvilket blandt andet giver Røde Kors ret til at yde humanitær hjælp i væbnede konflikter. Mandatet indebærer også en forpligtelse og en mission for Røde Kors om at formidle Den humanitære folkeret. Det gør vi gennem oplæg om IHL og krigens regler.

Interessen for krigens regler startede i forsvaret

Cathrine arbejder som frivillig aktivitetsleder i IHL-oplægsgruppen i Røde Kors Hovedstaden. I sit frivillige arbejde koordinerer hun oplægsgruppen, der består af 10 engagerede frivillige oplægsholdere foruden hende selv. Hun beskriver, at hendes interesse startede, da hun var i forsvaret:

”Jeg var i forsvaret i et års tid, hvor vi havde undervisning om krigens regler, og det synes jeg var virkelig fascinerende, at der er en tanke bag, hvordan man skal føre krig, og at man har opstillet regler for det. Det var, og er stadig, paradoksalt for mig at lære, at man har opstillet regler for noget så umenneskeligt som krig. Krigens regler accepterer krigens præmis, da det ikker ulovligt at føre krig. Samtidig skal man handle medmenneskeligt eksempelvis ved at civile skal beskyttes. På den måde startede min motivation for det frivillige arbejde, jeg laver nu”.

Hvordan skal vi forstå krigens regler?

IHL-oplægsgruppen består af 10 personer med forskellige baggrunde, herunder tidligere soldater, studerende inden for international sikkerhed og folkeret, samt frivillige med interesse for formidling. Fælles for dem alle er, at de gør et stort stykke arbejde i at oplyse civilsamfundet om regler for krigsførelse i en tid, hvor krige og konflikter præger det internationale samfund. Netop den aktuelle verdenssituation nævner Cathrine også som en motivationsfaktor:

”Man hører en masse udsagn i medierne, hvor der bliver nævnt krigens regler. Tanken med vores oplæg er derfor at give civilsamfundet viden og værktøjer til selv at kunne gøre sig nogle tanker og tage stilling til, hvad der foregår i verden omkring dem”.

Oplæggene, der typisk varer to timer, henvender sig til alt fra gymnasier, folkeskoler, aftenskoler, foreninger, events og festivaler. Cathrine fremhæver, hvor vigtigt det er at skabe diskussion og refleksion blandt deltagerne, da krigens regler ofte involverer komplekse dilemmaer.

”Dem vi holder oplæg for er typisk meget interesserede i at stille spørgsmål og diskutere vores eksempler. Det giver god mening, fordi anvendelsen af krigens regler typisk handler om en afvejning af hensyn, hvor der ikke er et entydigt rigtigt svar. Krigens regler kan derfor i nogle eksempler godt diskuteres,” siger hun.

Cathrine kan derfor nikke genkendende til at regler for krig kan være svære at forstå og navigere i. Her fremhæver hun, hvordan politisk brug af IHL kan skabe forvirring:

”Krigens regler bliver brugt politisk. Man bruger dem til at argumentere ud fra, men desværre ikke altid på den rigtige måde. Vi ser, at man kan bruge dem til at påpege, at den anden part ikke følger reglerne men uden at sige, at man også selv bryder dem. Det kan derfor være svært at navigere i, hvem der faktisk overholder reglerne.”

Cathrine påpeger derudover også, at reglerne i sig selv kan være vanskelige at tolke, da der ikke altid er tale om et endegyldigt svar.

Den aktuelle verdenssituation skaber stigende interesse for IHL-oplæg

De frivillige oplægsholdere har lagt mærke til en stigende interesse for IHL-oplæggene i lyset af verdenssituationen de seneste år. Det har ikke ændret udgangspunktet for oplæggene, dog har det haft indflydelse på de eksempler og dilemmaer, de præsenterer, samt de spørgsmål der kommer fra deltagerne.

På trods af verdenssituationens udfordringer, understreger Cathrine, at de frivillige oplægsholderes tilgang forbliver neutral og objektiv. Deres mål er at formidle, give deltagerne værktøjer og lade dem tage stilling til de aktuelle udfordringer, vi ser i verdenen lige nu, hvilket i sidste ende er afgørende for at opnå en mere oplyst og engageret civilbefolkning.

De mest almindelige spørgsmål, de møder, drejer sig om konsekvenserne af at overtræde reglerne. Tilskuerne spørger ofte om, hvor relevante reglerne er, når de alligevel bliver brudt. Til det svarer Cathrine, at alternativet uden regler ville være værre, og hun understreger, at man faktisk har et system til at håndhæve reglerne og retsforfølge krigsforbrydere i form af Den internationale Straffedomstol;

”Vi prøver at være transparente omkring, at vi faktisk har institutioner, der kan retsforfølge krigsforbrydelser, og hvad deres rolle er, men også at understrege, at det ikke fungerer perfekt, som det er lige nu”.

 

Få et indblik i krigens regler

Cathrine fremhæver den stigende interesse for IHL-oplæggene i lyset af verdenssituationen og ser det som en motivationsfaktor for sit frivillige arbejde. Hvis du er interesseret i at booke et IHL-oplæg for at få en dybere forståelse for krigens regler, så kan du gøre det her. Cathrines personlige erfaring er, at kendskabet til IHL, gør det lettere at forholde sig til verdenssituationen, da det er rart at have noget konkret fakta at lægge sig op ad. 

Hun står derfor tilbage med en følelse af, at hendes frivillige arbejde gør en betydelig forskel, og det bekræfter, hvor vigtigt det er at udbrede kendskabet til krigens regler. 

Send en mail til rkh.ihl@rodekors.dk

Book dit oplæg her

På skærmen inde i Nordea på Vesterport står der 1. oktober kl. 15:08. Der er stille, mens både bankens og Røde Kors Hovedstadens medarbejdere gør klar til at tage imod de frivillige mødestedsledere, der skal ind og have optalt de penge, der er samlet ind på deres mødesteder. Hele dagen har gaderne været fyldt med frivillige ildsjæle, der har samlet ind til Røde Kors’ landsindsamling 2023.

 

Endelig træder de første frivillige mødestedsledere ind i rummet og bliver mødt af Røde Kors flag og balloner. På bordet i midten af rummet står en stor lagkage fra Danmarks ældste konditori La Glace. Henover kagen, der er pyntet med marcipanroser og chokoladesnirkler, er der skrevet ”Ingen Skal Spise Alene”.  Efter de frivillige på mødestederne har fået optalt pengene fra deres mødesteder kan de sammen spise kage og udveksle historier fra indsamlingsdagen.

 

De frivillige mødestedsledere bærer på tunge poser fyldt med mønter, der skal hældes ned i optællingsmaskinen. I minutterne efter begynder de næste frivillige at komme trissende, og rummet fyldes med en spændt stemning og snak i krogene.

De frivillige bidrager med positiv stemning

I køen til optællingsmaskinen sidder fire glade piger og spiser kage, mens de venter. De har været frivillige på mødestedet på indre Frederiksberg. Når de bliver spurgt, hvordan deres dag har været, smiler de stort og svarer i kor, at stemningen har været positiv hele dagen ude på deres mødested.

 

”Alle har været super glade og positive omkring det at skulle hjælpe,” uddyber den ene.

 

”De har også været opmærksomme på at give feedback fra deres ture om, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde, så vi har stået med en følelse af, at alle hjalp alle,” indskyder hun også.

 

Den gode stemning de frivillige indsamlere er kommet med smitter også af på de fire mødestedsfrivillige;

 

”Man bliver sindssygt glad af at folk kommer og er i godt humør,” beskriver de.

 

Det er ikke kun ude på ruterne de frivillige indsamlere har kunne mærke godt humør. De fire mødestedsfrivillige beskriver også, hvordan de har bidraget til den gode stemning;

 

”Når vi havde talt pengene fra de enkelte bøsser sammen, råbte vi højt, hvor meget de havde samlet ind, og så klappede de forskellige indsamlere af hinanden. Så på den måde kom der også rigtig god stemning på mødestedet. God sejrsstemning.”

”Tak til alle dem, der har samlet ind”

Denne sejrsstemning er også at mærke inde i Nordea, hvor indsamlingsbeløbene løbende bliver opdateret på en stor tavle af Røde Kors Hovedstadens indsamlingsleder Trine Steffensen.

 

Lidt efter kl. 18 er alle pengene talt op og Trine annoncerer det endelige beløb for Hovedstadens indsamling, som lyder på hele 1.312.121. Det er 300.000 kr. mere, end det vi samlede ind sidste år.

 

”Tak til alle dem, der har samlet ind. Det kunne ikke være bedre. Vi er så glade, og vi vil bruge pengene fornuftigt i Røde Kors,” bliver det sidste ord fra indsamlingslederen, der sætter et fint punktum for en søndag i fællesskabets tegn.