MERE FRI TID - FLERE MULIGHEDER
'MERE FRI TID - FLERE MULIGHEDER' er et tilbud til dig, der enten allerede er gået på pension eller er på vej til det. Her vil du kunne finde inspiration til aktiviteter og fællesskaber, som kan bidrage til et aktivt og meningsfuldt seniorliv
STED
Øksnehallen
Halmtorvet 11
1700 København
TIDSPUNKT
23. Januar 2027
Velkommen til hjemmesiden for Mere Fri Tid
Mere Fri Tid er messen for nye og kommende pensionister, hvor lokale foreninger og organisationer mødes for at inspirere dig til at deltage i nye fællesskaber og aktiviteter eller med tilbud om at blive frivillig og arbejde for en meningsfuld sag.
Den 17. januar 2026, mødtes 2750 nye og kommende pensionister i Øksnehallen, hvor der foruden de 70 forskellige foreninger og organisationer på messen, var et rigt program med taler fra både Jens-Kristian Lütken, Sundheds og Omsorgsborgmester i København, og Ældreminister Mette Kierkegaard, samtaler om kærligheden i seniorlivet med tidligere Hotel Romantikdeltagere og foredrag med Rane Willerslev.
Du kan gense og genhøre dele af programmet hér på siden eller i podcastserien Mere Fri Tid.
Du finder både podcastserie og link til alle udstillere hér på hjemmesiden, og hvis du er nysgerrig på at høre mere om Mere Fri Tid, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev som udkommer 4 gange om året. I nyhedsbrevet får du først nyheden om dato for næste års messe og muligheden for at stemme på, hvem der skal være næste års foredragsholder.
Vi håber du kan finde inspiration hér på siden og at du har lyst til at komme når vi til næste år mødes i januar i Øksnehallen.
Venlig hilsen
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og
Røde Kors Hovedstaden
PODCAST: Samtaler om Livet med Mere Fri Tid
Hvordan er det egentlig at forlade et langt arbejdsliv og skabe en ny hverdag med mere fri tid? I denne podcastserie møder du københavnere, der åbent deler deres erfaringer, bekymringer, håb og glæder i overgangen til pensionistlivet.
Du kan streame det første afsnit lige hér på siden, mens de øvrige afsnit findes både her på hjemmesiden og på din foretrukne podcasttjeneste.
Podcasten er produceret med støtte fra Østifterne.
Kærlighed i den tredje alder – LIVE fra messen med Bente, Jesper og Henrik fra Hotel Romantik
Hvordan ser kærlighed, flirt og livslyst ud, når man er trådt ind i den tredje alder – og har fået mere fri tid?
I dette afsnit taler vi med tre deltagere fra tv-programmet Hotel Romantik oder alle tre er singler. Det bliver en sjov, og varm samtale om relationer, sensualitet og at give sig selv lov – også når man er 65+.
Afsnittet er optaget LIVE på Messen Mere Fri Tid
-
Vil du hellere have en gåven?
Gåvenner er et tilbud for dig, der er fyldt 65 år, og som ønsker at få mere frisk luft og bevægelse ind i din hverdag samtidigt med, at du lærer et andet menneske at kende.
Få dig en gåven -
Seniorcafé
Seniorcaféen er for dig, der har lyst til at være en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om seniorcafé -
Ræk ud. Vær med.
Vores aktivitetsteam står klar til at hjælpe dig med at finde den aktivitet eller det fællesskab, der passer til dig.
Bliv kontaktet her