Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Café Rød Sol er et socialt fællesskab og frirum hvor vi spiser og laver mad sammen. Derudover er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter som fx brætspilsaften, madlavning, filmaften og ture ud af huset såsom en tur i biografen, klatring, bowling og meget mere.

Café Rød Sol ligger i aktivitets- og samværstilbuddet Ungehus CPH på Hørsholmsgade 20E, København N. Her mødes unge og frivillige i nogle hyggelige timer hver onsdag. Caféen er åben fra kl. 16.00 til 20.00 med mulighed for at komme senere på eftermiddagen.

Det kræver ikke tilmelding at deltage i Café Rød Sol. Du kan kigge forbi om onsdagen og deltage i det omfang, du har lyst til. Du kan følge med på vores Facebook-side eller kontakte os på rkh.ung@rodekors.dk, hvis du vil høre mere.

VÆR MED

Design uden navn (7)

Bliv en del af et fællesskab.

Alle unge i alderen 18–34 år, som lever med psykisk sårbarhed, er velkomne i Café Rød Sol.

Café Rød Sol er et socialt frirum, hvor du er velkommen, som du er. Du deltager i det omfang, du kan og har lyst.

  • En varm og uformel velkomst fra frivillige, der gerne viser dig rundt og forklarer, hvad der sker.
  • Et trygt fællesskab, hvor du ikke skal præstere noget.
  • Aktiviteter som samtalespil, kreative værksteder, fællesspisning og hyggesnak.
  • Et rummeligt miljø, hvor der er respekt for både dem, der gerne vil snakke, og dem, der har brug for lidt mere ro.

Det kræver ikke tilmelding at deltage i Café Rød Sol. Du kan kigge forbi om onsdagen og deltage i det omfang, du har lyst til. Caféen er for dig, som oplever psykisk sårbarhed og som ønsker at indgå i et fællesskab.

BLIV FRIVILLIG

omverdenen

Vær med til at gøre en forskel for andre.

Et meningsfuldt fællesskab, hvor du er med til at skabe trygge og hyggelige rammer for unge, med psykisk sårbarhed.

Et engageret frivilligteam, hvor I samarbejder om alt fra madlavning og aktiviteter til stemning og velkomst.

Mulighed for at gøre en forskel, både for deltagerne og for dig selv – mange oplever også personlig udvikling og stærke relationer, som frivillig i Café Rød Sol.

Som frivillig i Café Rød Sol forventes det, at du:

  • Møder op stabilt og engageret – hver anden onsdag eller efter aftale.
  • Bidrager til en tryg og rar stemning, hvor unge føler sig velkomne og set.
  • Deltager i planlægning og afvikling af caféaftener og aktiviteter, som fx madlavning, samtaler, spil eller kreative indslag.
  • Er rummelig og nærværende, og kan møde de unge i øjenhøjde.

Tak for din interesse. Vi har desværre ikke mulighed for at tage imod nye frivillige henvendelser til Café Rød Sol lige nu. Hold øje med vores hjemmeside – vi åbner op igen, så snart det er muligt.

FIND VEJ TIL CAFÉ RØD SOL

Vil du vide mere?

Send os en mail på rkh.ung@rodekors.dk

  • Savner du fællesskaber?

    Vores netværkshuse er for dig, som gerne vil møde nye mennesker i trygge omgivelser – uanset om du er ung eller ældre, har børn eller er alene.

    Læs om Netværkshuset Nørrebro
  • Vil du have en Besøgsven?

    I Besøgsvenner bliver du matchet med en frivillig, som du kan snakke med om løst og fast samt lave forskellige aktiviteter med.

    Gå til Besøgsvenner
  • Har du brug for at bevæge dig?

    Bevægelsesvenner er et tilbud til dig, der lever med psykisk sårbarhed og ønsker at skabe en relation til et andet menneske gennem bevægelse og motion.

    Få en Bevægelsesven