Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Røde Kors Hovedstaden har en række arrangementer i løbet af december, som både omfatter en julefest for ensomme og udsatte, juleuddeling af gavekort til økonomisk trængte børnefamilier samt et samarbejde med byens plejehjem hvor vi spreder julestemning, omsorg og nærvær i hele december og juleaften. 

VÆR MED

Julen er hjerternes fest og for mange mennesker i Danmark, en tid de ser frem til. Vi ved dog også, at den for nogle mennesker, kan være svær. 

Hos Røde Kors Hovedstaden, tror vi på at ingen skal være alene i juletiden. Derfor har vi en række arrangementer, som du kan deltage i i løbet af december. Disse omfatter både en julefest for ensomme og udsatte, samt uddeling af gavekort til økonomisk trængte familier.

Du kan læse mere om vores julearrangementer herunder

Vi ved, at der kan være mange bekymringer forbundet med julen – især når man mest af alt bare gerne vil give sine børn en god jul fyldt med varme, hygge, god mad og gaver. 

Hvis du står i den situation, kan du læse mere om hvordan du søger julehjælp her

Hvert år holder Røde Kors Hovedstaden julefest, med det formål at samle mennesker, der ellers skulle have været alene. 

Hvis du mangler nogen at holde jul med, kan du læse mere om vores julefest her

Vi tilbyder plejehjem at blive matchet med frivillige, der har lyst til at deltage i diverse julearrangementer i løbet af december måned og hjælpe med at sprede juleglæde og hygge. Her bliver der, for eksempel, hygget omkring adventsarrangementer, at lave julepynt, der bliver serveret æbleskiver og meget mere.

Læs mere om Jul på Plejehjem her. 

Find nogle juleværter og et hyggeligt hjem at holde jul i. Der kan være mange gode grunde til at blive julegæst. Måske bor du alene, og har ingen eller kun begrænset kontakt til venner og familie, men ønsker ikke at sidde alene juleaften? Eller måske er du studerende eller udstationeret og er derfor langt væk fra familien, hvorfor du måske ønsker at tilbringe juleaften sammen med nogen.

Årsagerne til at melde sig som julegæst kan være mange, men fælles for alle gæster og værter er et ønske om en god jul i fællesskabets tegn.

Bliv julegæst

BLIV FRIVILLIG

Du kan som frivillig på en af vores juleaktiviteter være med til at bidrage på mange måder. Det vigtigste er at du gennem medmenneskelighed kan skabe gode oplevelser, nærvær og julestemning.

Det gælder for alle vores aktiviteter, at du vil blive kontaktet af den ansvarlige medarbejder, og at du forud for selve arbejdet vil blive grundigt informeret og klædt på til opgaven. 

Du kan læse mere om at blive frivillig indenfor vores forskellige juleaktiviteter herunder. Hvis aktiviteten ikke står på, er det fordi, vi har nok frivillige. 

Vi søger frivillige til Københavnske plejehjem, som i løbet af december vil være med til at skabe julestemning og nærvær blandt de ældre medborgere. Der er rig mulighed for at komme med forslag til sang, oplæsning, bankospil osv. Og der er også mulighed for at være frivillig juleaften.

Der er tilmeldingsmøde onsdag d. 27 november, kl. 17. 

Læs mere her.

Åben dit hjem juleaften og gør en hjertevarm forskel for andre. Der kan være mange gode grunde til at melde sig som julevært. Måske ønsker du at gøre en forskel for nogen, som sidder ufrivilligt alene? Det kan også være, at du blot ønsker at møde nye mennesker og udvide din sociale kreds?
En fællesnævner for juleværter er, at de alle har et ønske om at åbne deres hjem og dele deres juleaften med andre mennesker. Har du ekstra plads om julebordet i år? Udvid fællesskabet til gavn for dem, der står udenfor.

Åben din dør juleaften og gør en hjertevarm forskel for andre.

Bliv julevært

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os på rkh.julefest@rodekors.dk 

2092395031
  • Vær med

    Er du interesseret i at være med i nogle af Røde Kors Hovedstadens aktiviteter på andre tidspunkter end til jul? Klik på linket og læs mere om alle dine muligheder for at være med.

    Bliv en del af Røde Kors Hovedstaden
  • Bliv Frivillig

    Har du lyst til at gøre noget godt for mennesker, som har det svært? Bliv frivillig og gør en forskel.

    Bliv frivillig
  • Kurser og events

    Vores temaaftener, oplæg, kurser og events er et gratis tilbud til alle vores frivillige.

    Kommende arrangementer