Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Terminal 1 er et rusfrit uformelt mødested for dig, der er tidligere misbruger, og har afsluttet eller er ved at afslutte din rusmiddelbehandling og ønsker at indgå i et nyt rusfrit fællesskab. Vi udbyder forskellige aktiviteter såsom malerværksted, fællesspisning, yoga og mere. 

VÆR MED

rødekors_ældre_frokostgruppe

Terminal 1 er et uformelt mødested for dig, der er tidligere misbruger og er ved at afslutte eller har afsluttet din rusmiddelbehandling. 

Læs mere herunder. 

Hos Terminal 1 tilbyder vi et uformelt og rusfrit miljø, hvor du, som tidligere misbruger, kan møde andre med samme baggrund. Terminal 1 er et sted, hvor du kan udvide dit sociale netværk og deltage i aktiviteter som maleværksted, bordtennis, yoga, NADA, havkajak og ture ud af huset. Hver mandag er der fællesspisning, hvor du kan være med til at bidrage med indkøb, madlavning og spisning. Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe. 

Terminal 1 er et åbent tilbud for voksne, der ønsker at opbygge et liv uden rusmidler. Der er ingen forpligtelser, og du behøver ikke tilmelde dig for at deltage. Her finder du et fællesskab, hvor vi støtter hinanden i at skabe nye, sunde vaner og relationer. Vi har tilknyttet frivillige, som er med til at skabe trygge og hyggelige rammer for aktiviteterne. 

Som deltager i Terminal 1 forventes det at du er upåvirket og enten har eller er ved at afslutte din rusmiddelbehandling.

Det kræver ikke tilmelding at være med med i nogle fællesskabet i Terminal 1. Du møder bare op.

BLIV FRIVILLIG

omverdenen

Som frivillig vil du være med til at støtte deltagerne i at få et fristed og indgå i et nyt fællesskab. 

Læs mere herunder. 

Som frivillig i Terminal 1 skal du have overskud og tålmodighed til at støtte andre mennesker. Du vil være med til at støtte deltagerne i at etablere eller opretholde et liv uden misbrug. Det kræver ingen særlig uddannelse eller erfaring, men det forventes, at du er moden og åben nok til at kunne rumme brugernes fortællinger. 

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

Terminal 1 foregår i Netværkshuset Nørrebro, som ligger i forlængelse af Røde Kors Hovedstadens sekretariat. Terminal 1 er åben mandage fra 16-20. Som frivillig vil du indgå i et frivilligteam bestående af 2-3 frivillige, som er tilstede i Terminal 1 hver 14. dag.

Som frivillig i Terminal 1 vil du være med til at støtte deltagerne i at indgå i et nyt rusfrit fællesskab. 

Du kan forvente at møde en masse forskellige mennesker mennesker med forskellige baggrunde. 

Hvis du er interesseret i, at blive frivillig i Terminal 1 kan du du ringe til os på 38336400 eller sende en mail på rkh.claus.thestrup@rodekors.dk

Program for terminal 1

Vil du vide mere?

Ring til os på telefon 38336400 eller send en mail på rkh.claus.thestrup@rodekors.dk

  • Savner du fællesskaber?

    Vores netværkshuse er for dig, som gerne vil møde nye mennesker i trygge omgivelser – uanset om du er ung eller ældre, har børn eller er alene.

    Læs om Netværkshuset Nørrebro
  • Vil du have en Besøgsven?

    I Besøgsvenner bliver du matchet med en frivillig, som du kan snakke med om løst og fast samt lave forskellige aktiviteter med.

    Gå til Besøgsvenner
  • Har du brug for at bevæge dig?

    Bevægelsesvenner er et tilbud til dig, der lever med psykisk sårbarhed og ønsker at skabe en relation til et andet menneske gennem bevægelse og motion.

    Få en Bevægelsesven