Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Vores to netværkshuse, der henholdsvis er beliggende på Nørrebro og i Tårnby, er begge meget besøgte og ligger rum til en stor del af de fællesskabsorienterede aktiviteter, som vi tilbyde til sårbare og udsatte mennesker i København og omegn.

Men mange mennesker, betyder også megen slitage. Derfor søgte vi i foråret 2025 Nordea-fondens renoveringspulje om bevillinger til henholdsvis et nyt køkken til Netværkshuset på Nørrebro og til en større istandsættelse af Netværkshuset Kastruplund. Heldigvis fik vi bevilliget penge af Nordea-fonden til begge dele, og de to istandsættelsesprojekter er startet op i henholdsvis slutningen af sommeren og begyndelsen af efteråret 2025.

 

Større istandsættelse af Kastruplund

I 10 år har Røde Kors Hovedstaden drevet netværkshus i det lille hus på Kastruplundgade 13. Huset der stilles til rådighed af Tårnby kommune, rummer en lang række aktiviteter og indsatser målrettet ensomme voksne og udsatte børnefamilier. Huset, der har åbent hver dag, besøges flittigt af deltagere og frivillige i løbet af en uge.

Huset har dog længe trængt til en renovering og nyindretning for at kunne imødekomme det stigende antal deltagere i vores aktiviteter.

Blandt husets mange aktiviteter er bl.a. Familienetværket, hvor udsatte børnefamilier (danske og nydanskere) spiser sammen med henblik på udvidelse af netværk og sparring. Lige pt. har vi lukket for deltagere om har måtte oprette venteliste, idet huset ikke har kunne rumme flere.

Med den flotte donation fra Nodea-fonden bliver det muligt for os at renovere huset grundigt og lave de nødvendige tilpasninger, som der længe har været behov for. Istandsættelsen sker  gavn og glæde for både frivillige og deltagere i huset – og særligt de brugere, der har et handicap, idet renoveringen bl.a. indebærer at huset får et nyt handicaptoilet.

Udover donationen fra Nordea-fondens renovationspulje, har vi også modtaget en donation på 250.000 kr. til projektet fra Københavns Lufthavn.

 

Nyt liv i køkkenet på Nørrebro

Vi er glade for at en donation fra Nordea-fonden på 100.000 kr. nu kan give nyt liv til det nedslidte køkken i vores Netværkshus på Nørrebro.

Netværkshuset, der ligger kun et stenkast fra Nørrebro Station, danner dagligt ramme om mange af vores fællesskabsaktiviteter og sociale arrangementer, og særligt køkkenet har i noget tid båret præg af den heftige aktivitet.

Derfor er det med stor glæde, at Nordea-fondens støtte nu kan gøre, at køkkenet får nyt liv – og fortsætte med at ligge rum til mange gode og selskabelige stunder for sårbare mennesker i hele hovedstaden.

Det nye køkken forventes færdigt på den anden side af sommeren.

Lidt om Netværkshuset Nørrebro:
I Netværkshuset på Nørrebro har du mulighed for at møde nye mennesker, deltage i hyggelige aktiviteter og fællesspisning. Du kan også få trænet dit danske sprog eller bare kigge forbi til en kop kaffe. Vi hjælper dig også gerne, hvis du har spørgsmål til breve, ansøgninger eller lignende. Vi har forskellige kreative værksteder, og du har mulighed for at prøve både yoga og NADA.

Det er gratis at komme i Netværkshuset og alle er velkomne. Netværkshuset har åbent onsdag, fredag og søndag i tidsrummet 16:00 til 20:00.

  • Netværkshuset Nørrebro

    Netværkshuset er for alle, der er over 18 år og som gerne vil møde nye mennesker i trygge omgivelser.

    Læs mere om Netværkshuset Nørrebro
  • Netværkshuset Kastruplund

    Netværkshuset Kastruplund er et aktivt fællesskab i Kastrup for voksne, som savner flere relationer og netværk i deres liv.

    Læs mere om Kastruplund
  • Hvem er vi?

    Læs mere om Røde Kors Hovedstaden sociale ambitioner og hvilke målgruppe vi hjælper og støtter.

    Se kommende arrangementer