Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Patientstøtter er med til at skabe et kærkomment pusterum for patienter og pårørende, der føler sig alene eller utrygge på hospitalet. Patientstøtter kan f.eks. fungere som en erstatning for familien og træde til med en snak, en hjælp med højtlæsning fra en bog eller avis, et brætspil – eller måske en tur ud på hospitalets udeområde.

Vi har på nuværende tidspunkt Patientstøtter på Rigshospitalet og Amager Hospital – og fra efteråret 2026 også på Mary Elizabeths Hospital (åbner 2027).

Læs mere om de enkelte indsatser nedenfor og find det sted, der passer bedst til dig.

Rigshospitalet

Her bliver du en del af en etableret indsats, hvor frivillige hver dag skaber tryghed og støtte for patienter i en sårbar situation. Vi er på nuværende tidspunkt aktive på 7 afdelinger. 

Vagterne er 2 – 3 timers varighed og ligger i dagstimerne mellem 8.30 – 17.00. Enkelte vagter foregår i aftentimerne fra 16.00 – 19.00. 

Som frivillig kan du fx:

  • Hjælpe patienter og pårørende med at finde rundt
  • Være til stede for patienter, der er alene eller utrygge
  • Lytte, skabe ro og tilbyde en samtale
  • Guide og støtte i mødet med hospitalet

Kontakt

Ashu Suri på ashsur@rodekors.dk
Jytte Roswall på jytros@rodekors.dk 

Amager Hospital

Som frivillig patientstøtte bliver du en del af et fast team, hvor I sammen skaber tryghed og nærvær for patienter med behov for ekstra støtte.

Vagterne er af 3 timers varighed og ligger mellem kl. 9.00–16.00, typisk én fast dag om ugen.

Mary Elizabeth Hospital

Vi opstarter en ny patientstøtteindsats med afsæt i Mary Elizabeths Hospital. Som frivillig er du med til at skabe tryghed, nærvær og overblik i en travl hospitalsdag.

OBS! Indsatsen starter på Rigshospitalet i efteråret 2026 (klinik 5002 og 5003) og videreføres til det nye Mary Elizabeths Hospital når det åbner i 2027.

På Rigshospitalet en hverdag om ugen i tidsrummet kl. 9-12

Som frivillig kan du fx:

  • Hjælpe med tjek-ind og vise vej
  • Guide patienter og familier rundt
  • Være til stede, lytte og skabe ro
  • Aktivere børn og søskende i venteområdet

Kontakt

Idasofie Hyldgaard på rkh.idasofie.mortensen@rodekors.dk 

Hvad siger andre frivillige?

Har du spørgsmål til Patientstøtte, er du altid velkommen til at skrive til os på rkh.idasofie.mortensen@rodekors.dk

  • Savner du fællesskaber?

    Vores netværkshuse er for dig, som gerne vil møde nye mennesker i trygge omgivelser – uanset om du er ung eller ældre, har børn eller er alene.

    Læs om Netværkshuset Nørrebro
  • Vil du have en Besøgsven?

    I Besøgsvenner bliver du matchet med en frivillig, som du kan snakke med om løst og fast samt lave forskellige aktiviteter med.

    Gå til Besøgsvenner
  • Vil du lære at cykle?

    I Danmark har vi en stor cykelkultur, men det er ikke alle lande eller kulturer der har det. Cykeltræningen henvender sig til voksne, som gerne vil lære at cykle eller blive bedre til det.

    Læs mere om cykeltræningen