Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden
Patienter og pårørende på en psykiatrisk akutmodtagelse befinder sig ofte i en akut og uforudsigelig situation.
 
Ventetiden inden behandling kan opleves lang og utryg.
Som frivillig patientstøtte tilbyder du noget helt særligt: tid, nærvær og menneskelig kontakt. Du er med til at skabe små pusterum i ventetiden gennem en samtale, en kop kaffe eller blot ved at være til stede.
 
Patientstøtteindsatsen er et samarbejde mellem Røde Kors Hovedstaden og Psykiatrisk Akutmodtagelse Amager.  Indsatsen er den første patientstøtteindsats på en psykiatrisk akutmodtagelse i Røde Kors Hovedstaden og bygger videre på de gode erfaringer, som Røde Kors allerede har med patientstøtter på psykiatriske afdelinger.
 

Kom til informationsmøde

 
Onsdag den 11. november kl. 16.00-17.00
Er du nysgerrig på, hvad det vil sige at være frivillig på en psykiatrisk akutmodtagelse?
På informationsmødet kan du:
  • Se akutmodtagelsen på Digevej
  • Møde medarbejdere og repræsentanter fra Røde Kors
  • Høre mere om rollen som patientstøtte
  • Stille spørgsmål
  • Få en fornemmelse af, om indsatsen er noget for dig
Informationsmødet foregår på Psykiatrisk Akutmodtagelse Amager, Digevej 110, 2300 København S.
 
Informationsmødet er helt uforpligtende.
 
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere, kan du kontakte:
Som patientstøtte er du ikke behandler, rådgiver eller terapeut. Du møder mennesker som medmenneske og bidrager med ro, nærvær og almindelig menneskelig kontakt.
Som frivillig kan du blandt andet:
  • Tage godt imod patienter og pårørende
  • Tilbyde en kop kaffe eller te
  • Tage en uforpligtende samtale
  • Spille kort, lægge puslespil eller tilbyde anden rolig adspredelse
  • Bidrage til en tryg og imødekommende atmosfære i venteområdet
Du behøver ikke have erfaring fra psykiatrien eller sundhedsvæsenet. Du behøver heller ikke have særlige kvalifikationer eller kendskab til diagnoser.
Det vigtigste er, at du:
  • Har personligt overskud
  • Er rolig og nærværende
  • Møder mennesker med respekt og åbenhed
  • Har lyst til at gøre en forskel gennem medmenneskelig kontakt
  • Har en god situationsfornemmelse
  • Har lyst til at indgå i et frivilligfællesskab

  • Vagterne er af 2 timers varighed
  • Vagterne ligger tirsdag eller torsdag mellem kl. 14.00-18.00
  • Du bliver en del af et fast frivilligteam
  • Du er altid på vagt sammen med en anden frivillig
  • Indsatsen foregår på Psykiatrisk Akutmodtagelse Amager
  • Du bliver klædt grundigt på til opgaven gennem introduktion, kurser og løbende sparring
 
  • Savner du fællesskaber?

    Vores netværkshuse er for dig, som gerne vil møde nye mennesker i trygge omgivelser – uanset om du er ung eller ældre, har børn eller er alene.

    Læs om Netværkshuset Nørrebro
  • Vil du have en Besøgsven?

    I Besøgsvenner bliver du matchet med en frivillig, som du kan snakke med om løst og fast samt lave forskellige aktiviteter med.

    Gå til Besøgsvenner
  • Har du brug for at bevæge dig?

    Bevægelsesvenner er et tilbud til dig, der lever med psykisk sårbarhed og ønsker at skabe en relation til et andet menneske gennem bevægelse og motion.

    Få en Bevægelsesven