Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Hovedstaden

Cyklen er den ideelle transportform, når man skal rundt i København. Men ikke mange kulturer har samme tradition for at cykle som den danske, og derfor tilbyder Røde Kors Hovedstaden cykeltræning for voksne, som gerne vil lære at cykle eller blive bedre til det. Som deltager til cykeltræningen lærer man at cykle i et sikkert og lukket område, før de bevæger sig ud i trafikken. Du lærer også færdselsreglerne og at vedligeholde en cykel. Der er naturligvis tid til hyggelige kaffepauser, hvor I kan udveksle erfaringer.

Cykeltræningen er gratis, og vi stiller cykler og cykelhjelme til rådighed, så du bare skal møde op. Husk at tage praktisk tøj og praktiske sko på.

HVORNÅR ER CYKELTRÆNINGEN?

Cykeltræning bliver udbudt på Amager søndag kl. 11-13 og på Frederiksberg onsdag kl. 15.30-17.30

Du kan se adresse for hvor cykeltræningen afholdes, hvis du holder musen over én af de røde bokse forneden.

AMAGER

HVER SØNDAG KL. 11:00-13:00

DU ER VELKOMMEN

Adresse: Ved basketball-banen i Remiseparken
Kræver ingen tilmelding

FREDERIKSBERG

HVER ONSDAG KL. 15.30-17.30.

DU ER VELKOMMEN

Adresse: Sofus Francks Vænge 34A (Domus Vista) banen bag ved skolen på Nordens Plads.
Kræver ingen tilmelding

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om cykeltræningen eller muligheden for at blive træner, er du altid velkommen til at kontakte os.

VANLØSE
ring på tlf. 22342642 eller skriv en mail til rkh.claus.thestrup@rodekors.dk

FREDERIKSBERG
Ring på tlf. 6060 1963 eller skriv en mail til cykel.frb@rodekors.dk

AMAGER
Skriv en mail til danielsimonsen@godmail.dk

bliv frivillig i røde kors hovedstaden

Vil du være frivillig i Cykeltræning?

Som frivillig cykeltræner kommer du til at undervise i balance, manøvrefærdighed, cykling i trafik, færdselsregler og elementær vedligeholdelse af cyklen.

Cykeltræningen foregår fra marts til oktober med en pause midt på sommeren. 

Du vil blive tilknyttet en frivilliggruppe i et bestemt distrikt, så du møder op det samme sted hver gang, og du er velkommen til at melde dig sammen med en ven eller et familiemedlem.

Hvad forventer vi af dig?  

Som frivillig cykeltræner kommer du til at undervise i balance, manøvrefærdighed, cykling i trafik, færdselsregler og elementær vedligeholdelse af cyklen. 

Forudsætningerne for at være frivillig er, at du kan cykle, har interesse i at formidle og har en god portion tålmodighed. Du behøver ingen særlig træning, men det er en fordel, hvis du er pædagogisk anlagt.

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

Vi tilbyder cykeltræning én gang ugentligt i forårs- og efterårsmånederne. 

Som frivillig underviser du typisk sammen med 4-5 andre frivillige cykeltrænere i ca. 2 timer. 

  • Savner du fællesskaber?

    Vores netværkshuse er for dig, som gerne vil møde nye mennesker i trygge omgivelser – uanset om du er ung eller ældre, har børn eller er alene.

    Læs om Netværkshuset Nørrebro
  • Vil du have en Besøgsven?

    I Besøgsvenner bliver du matchet med en frivillig, som du kan snakke med om løst og fast samt lave forskellige aktiviteter med.

    Gå til Besøgsvenner
  • Har du brug for at bevæge dig?

    Bevægelsesvenner er et tilbud til dig, der lever med psykisk sårbarhed og ønsker at skabe en relation til et andet menneske gennem bevægelse og motion.

    Få en Bevægelsesven