Venner viser vej førte til nye venskaber for Lise og Åse
Egentlig ville de bare gerne hjælpe. Men for både Lise og Åse udviklede det sig til mere end det, da de blev frivillige i Venner viser vej.
Lise og Åse har to ting til fælles. De er begge frivillige i Røde Kors Hovedstadens tilbud Venner viser vej, og de har begge oplevet, at vejen fra frivillig til ven kan være kort.
”Vi har fået nye venner forærende, der samtidig har åbnet døren til en kultur, en sårbarhed og et fællesskab, som vi ikke har med andre kolleger, familien eller venner. Det opleves, som om vi har fået en stor og ret rørende gave,” fortæller Lise.
”Det er en berigende oplevelse at møde mennesker fra en anden kultur. Det er dejligt og meningsfuldt at kunne gøre en forskel for mennesker, der har brug for hjælp. Når det så, som i vores tilfælde, udvikler sig til et venskab, er det selvfølgelig ekstra godt for begge parter,” siger Åse, som ses på billedet her og øverst i artiklen sammen med Jan, Semhar, Elias og Natan.
Venner viser vej er et tilbud til personer eller familier, som er nye i Danmark og har svært ved at lære Danmark og danskerne at kende. Eller som har boet i Danmark længe og savner danske venner.
Venner viser vej skaber forbindelse til personer eller familier med kendskab til Danmark, som kan give indblik i dansk kultur, yde støtte i forhold til uddannelse og job og hjælpe med dagligdagsproblemer som at forstå dokumenter i e-Boks.
Vi skal starte med os selv
For Åse var det flygtningesituationen i 2015, der fik hende og familien til at melde sig som frivillige i Venner viser vej.
”Vi ville gerne hjælpe, og vi syntes, vi havde overskud til det,” fortæller Åse.
For Lise var politisk indignation en medvirkende årsag. ”Jeg var så indigneret og vred, da regeringen ændrede lovgivningen om permanent ophold,” forklarer hun.
”Jeg er ikke til de store offentlige demonstrationer, og så tror jeg på, at vi skal forsøge starte med os selv, hvis vi vil ændre noget. Derfor var jeg nødt til at tage et nyt skridt, at gøre et eller andet, som jeg ikke havde gjort tidligere,” uddyber Lise og tilføjer:
”Da jeg første gang hørte om muligheden for et nyt venskab, så jeg det som en chance for at blive rigere, opleve noget nyt og blive klogere. Hele idéen om, at mennesker, som vi ikke kender, vil mødes og invitere os ind i deres liv, er jo i udgangspunktet en stor tillidsgave.”
Åbenhed og tillid
Udviklingen fra frivillig til ven er sket af sig selv for både Lise og Åse og for de familier, de er blevet venner med. Det har ikke været planlagt. Det er bare sådan, det er blevet.
”Vores relation ændrede sig fra at være hjælp til det danske sprog, lektiehjælp, at forstå danske skikke og kultur til et reelt venskab, som nærmest er familielignende. Gensidig hjælpsomhed og omsorg,” forklarer Åse.
”Vores relation er åben og tillidsfuld. Hvilket i høj grad kan tilskrives Karam og Noor*, der siden vores første møde har inviteret os indenfor med nysgerrig, respektfuld åbenhed og stor hjertevarme,” siger Lise og tilføjer, at humor også spiller en rolle:
”Vores relation er også sjov. Både Karam og Henrik har en mærkelig humor. Henrik synes selv, han er sjov, og Karam er lattermild og meget venlig til at grine med.”
Vi deler det, der glæder os
Morsomhederne udspiller sig blandt andet, når familierne er i sommerhus sammen. Både Åse og Lise peger på netop sommerhusture som en måde at være sammen på, som er særligt sjov. Men det kan også bare ske i hverdagen. Det sjove kan sagtens opstå helt af sig selv, påpeger Lise.
”Vi laver ikke noget specifikt, som er særligt sjovt, men af og til bliver det særlig sjovt, siger hun.
”Det er hyggeligt at være sammen. Vi slapper af i hinandens selskab. Vi får især vendt de store dagsordner. Vi taler om det, der er svært, vi deler det, der glæder os, og vi er ret nysgerrige på hinandens hverdagsliv, traditioner og kultur,” fortsætter Lise og uddyber:
”Vi tager på tur til vores sommerhus, et museum, park eller en legeplads. Oftest er vi hjemme hos hinanden. Og så er der to faste årlige traditioner. Noor og Karam og Luna inviterer os til at spise med i løbet af Ramadan (iftar). Vi inviterer i december Noor og Karm og Luna til et før-jule-arrangement. Vi sætter også pris på de invitationer til fx. Zoo eller Eksperimentarium, vi får fra Røde Kors Hovedstaden, det giver os mulighed for at gøre noget helt nyt sammen.”
Ræk ud
Både Lise og Åse opfordrer andre til at blive frivillige i Venner viser vej. Ikke kun for at gøre noget godt for andre, men også fordi Venner viser vej kan være en vej til nye venskaber.
”Andre skal blive frivillige, fordi man ret hurtigt ikke opfatter sig selv som “frivillig”. Det er ikke et arbejde, der skal gøres, det er et unikt fællesskab, der åbner sig, siger Lise. ”Vi kan kun opfordre så mange som muligt til at række ud.”
*Karam og Noor ønsker at være anonyme. Karam og Noor er derfor ikke personernes rigtige navne.